SinbadSinbad er Dreamworks’ seneste satsning på animations- og tegnefilmsområdet, og det slipper de knapt så heldigt fra. Det er en utrolig flot tegnefilm rent visuelt, men den har sine alvorlige svagheder. Historien halter bagefter de storslående og flotte sekvenser, og formår aldrig rigtig at fænge eller blive spændende, og matcher på intet tidspunkt den formidable billedside.

“Sinbad: Legenden Fra De Syv Have” er eventyret om den, som navnet antyder, legendariske søfarer (i andres øjne sørøver) fra historiesamlingen “1000 og en nat” – og hans mission for at rette et fejltrin, der kan ende med at koste hans bedste ven livet.

Ved en fejl forsøger Sinbad at (sø)røve sin tidligere bedste ven, Proteus, men bliver forstyrret af kaosgudindens Eris’ håndlanger, et kæmpe søuhyre. Han må derfor i stedet for at berøve Proteus kæmpe side om side med ham. De nedkæmper søuhyret, men Sinbad bliver trukket med ned i dybet af den. Han bliver dog ‘reddet’ af Eris, som “overtaler” ham til at stjæle det hellige skrifte “Fredens bog”, der befinder sig ombord på Proteus’ skib i retning mod byen Syracuse.

I stedet for at stjæle bogen bliver Sinbad dog syndebuk for Eris, der selv har taget den, og han bliver dømt til døden. Som den eneste tror Proteus på Sinbads uskyld, og han tilbyder at træde i hans sted. Sinbad får 7 dage til at frembringe bogen og returnere den til Syracuse – ellers må Proteus lade livet.

Sinbad har dog ikke i sinde at lede efter bogen, men vil i stedet nyde livet som en fri mand. Han kommer dog på andre tanker da han finder Proteus’ forlovede, Marina, gemt i lasten – hun appellere til hans dårlige samvittighed, og får med et par diamanter Sinbad overtalt til at finde bogen. Sinbad er ikke begejstret for Marinas tilstedeværelse ombord, og hun ikke for hans indstilling til tingene, så fjendtligheden er stor og gengældt – men undervejs begynder de at nære varme følelser for hinanden.

Der er med dette plot rig mulighed for at lave en god og underholdende historie, fyldt med eventyr og romantik, men i stedet får man en historie med få spændende indslag og et hav af skænderier, som havde Sinbad og Marina været gift i tyve år – samt en savlende hund som comic sidekick. Jeg finder mixturen af eventyr, kærlighed og dramatik en anelse for kedelig – og alt for ofte forudsigelig. Hellere lidt mere eventyr, og lidt mindre skænderier.

De danske stemmer bag tegnefilmen gør den ikke bedre. Jeg tror aldrig jeg har hørt en dårligere ‘dubbing’. Den danske version af lydsiden er helt uden sjæl og indlevelse, og minder mere om ‘Disney Sjov’ på en dårlig dag end en tegnefilmsproduktion i verdensklasse. Michael Carøe bliver enormt trættende i længden – og selvom man ærgrer sig lidt over at der ikke er musikalske indslag i filmen, så glædes man på samme tid over at Carøe ikke får lov til at hærge lydsiden endnu mere.