“Austin Powers in Goldmember” er den tredje film i serien om den hemmelige spion Austin Powers. Den første film fra 1997 “Austin Powers – International Man of Mystery” blev nærmest overset i biograferne, men blev noget nær kult da den udkom til hjemmebiografen. Efterfølgeren “Austin Powers – The Spy Who Shagged Me” fra 1999 blev et enormt hit båret på omtalen fra den første film.

Nu er Austin Powers altså tilbage i den tredje film, og denne gang er han ikke blot oppe imod Dr. Evil, men også den onde Johan Van der Smut, bedre kendt som… GOLDMEMBER! Spørgsmålet er så om denne tredje film i rækken er lige så god som sine forgængere, og hertil må svaret være ja.

Dr. Evil er vendt tilbage fra sit exil i rummet, og udklækker en ny og ond, ond plan. Han vil rejse tilbage til 1975 for at hyre den onde hollænder Johan Van Der Smut, der efter et uheld har fået en vis legemsdel farvet guld… han går nu under navnet Goldmember! Han har opfundet en “tractor-beam”, og Dr. Evils plan er at bruge den til at tiltrække en enorm meteor til jorden, der ved nedslaget vil få jordens poler til at smelte… med mindre at han får en million-billion-gazzillion-jiggamadillion-fillion dollars naturligvis.

Heldigvis er Austin Powers på pletten og stopper Dr. Evil inden hans plan sættes i værk. Dr. Evil bures inde og Austin Powers adles som ridder. Men ved ceremonien er hans far, Nigel Powers, ikke til stede… han er blevet kidnappet af Goldmember. Austin Powers må nu tage tilbage til 1975 for at finde sin far. Her møder han den smukke CIA agent Foxxy Cleopatra og sammen konfronterer de Goldmember. Uheldigvis hopper Goldmember nu tilbage til 2002 med Nigel Powers på slæb. Samtidig undslipper Dr. Evil og sætter sin onde plan i værk. Det er nu op til Foxxy og Austin at redde både verden og Austins far.

Plottet virker umiddelbart indviklet, men er i bund og grund ret simpelt… red verden, red farmand. Heldigvis er plottet ikke det vigtigste i en film af denne type… der skal lige akkurat være historie nok til at sikre at vores helt kommer i en masse underlige, pinlige og ikke mindst ufatteligt morsomme situationer, hvilket den klarer upåklageligt.

Men ellers er plottet helt i tråd med de to foregående Austin Powers film, og det låner ikke så lidt fra indtil flere Bond film.

Filmens skuespil er komedie på højeste plan. Med Mike Myers i ikke mindre end 4 roller (Mon det bliver fem roller hvis de laver nr. 4?) så er det naturligt at han dominerer det meste af filmen. Hans præstation kan ikke betegnes som andet end genial. Det er ikke roller der vinder ham priser, men for pokker hvor er det sjovt at se på… han er i den grad en kamæleon, og man kommer næsten i tvivl om at det nu også er den samme der spiller både Dr. Evil, Goldmember, Fat Bastard og naturligvis Austin Powers. Dette er også underbygget af de udmærkede computereffekter, der sætter flere af karaktererne sammen på skærmen på samme tid.

Austin Powers’ sidekick og love interest, er denne gang 70’er dullen Foxxy Cleopatra, der spilles af sangerinden Beyoncé Knowles. Jeg har altid mine tvivl når musikere træder ind i filmverdenen, men jeg må sige at Knowles gør sit arbejde godt. Hun er frisk og rigtig god som Foxxy Cleopatra, en rolle der må være en hyldest til 70’ernes blacksploitation film.

Også birollerne er godt besat. Her ser vi ingen mindre end Sir Michael Caine i rollen som Nigel Powers, som Austin har levet i skyggen af hele sit liv. Caine er altid mand for en god præstation, og når han står der på skærmen med sin cockney-accent og nedlægger Dr. Evils håndlangere bare ved at kigge på dem, er man ikke et sekund i tvivl om at rollen som Nigel Powers er perfekt til Caine.

Derudover har vi naturligvis Verne Troyer i rollen som Dr. Evils klon Mini-me. Troyer siger ikke et ord i filmen, men hans fysiske komik er fantastisk. Gengangerne fra de forrige film, Seth Green, Michael York, Robert Wagner og Mindy Sterling falder naturligt ind i deres roller endnu engang, og der er ikke noget dårligt at sige om deres præstationer. Den sidste person der bør nævnes er Fred Savage, som folk kender fra “Mine Glade 60’ere” har en mindre rolle i filmen… det er godt at se ham igen!

Austin Powers in Goldmember er en rigtig sjov film, og hvis man har set de andre Austin Powers film, så ved man hvad der venter en når man sætter skiven i afspilleren og trykker play.

Der er mere af samme slags i Goldmember. Den tillader sig at tage jokes fra de første to film og ændrer dem en smule og sætter dem i en ny kontekst, så de egentlig er sjove endnu en gang. Samtidig tilfører den nok nye jokes og gags, så man ikke føler man sidder og ser en gentagelse af en tidligere Austin Powers film… den gør endda også grin med sig selv!

Filmen er spækket med cameos fra diverse Hollywood stjerner, og speciel filmens åbningsscene er fantastisk på det område. Det er forunderligt at se de store stjerner lægge sig ud på den måde, og det er beviset på den store tiltrækningskraft som Austin Powers har.

Så vil du have dig et godt grin i selskab med Dr. Evil, Austin Powers, Foxxy Cleopatra og Goldmember, så er det her bestemt filmen for dig!

VideoGoldmember har fået et rigtig flot transfer på denne udgivelse. Der er tale om et Anamorphic Widescreen transfer, med 2.35:1 Aspect Ratio.

Goldmember er en film med utroligt flotte farver (se bare på Austins tøj), og farverne er rigtig flot gengivet på denne disk. Der er ingen kompressionsfejl, ridser eller skidt på transferet. I det store og hele en fejlfri præsentation.

AudioPå lydsiden er der hele tre lydspor. Først og fremmest et DTS6.1ES, Dolby Digital 5.1EX og til sidst et Dolby Surround 2.0. Det virker måske lidt overkill med et DTS lydspor til en komediefilm, men Austin Powers har alligevel nok action scener og musik til at retfærdiggøre det… og det er vel nok et godt lydspor.

Lyden er krystalklar, og der er bliver gjort rigtig god brug af surroundhøjtalerne, bl.a. under action scenerne eller festen i Austins Shag Pad (hans lejlighed) og Goldmembers Studio 69. Også subwooferen brummer fornøjet med på melodien og leverer god bas under både action og musik. Og det gælder både DTS og Dolby Digital lydsporene. Det er ren klasse, og giver topkarakter!

Ekstra materialeEt ord: proppet. Disken er fyldt med ekstra materiale:

Først og fremmest er der et kommentarspor med instruktør Jay Roach og Mike Myers. Det er et rigtigt godt track, med de to der på afslappet vis fortæller om filmen. Der er masser af god information og det er også humoristisk, fx. laver Myers en rigtig god Michael Caine imitation. Helt klart værd at bruge sin tid på.

Derudover er der “Beyond The Movie”, en sektion der handler om de historiske baggrunde bag filmen. Her finder man først og fremmest et dokumentarprogram om de rigtige MI:6 agenter ved navn “MI:6 International Men of Mystery” og programmet “English English” der omhandler det cockney-slang som Nigel og Austin Powers bruger i filmen. Dernæst kan man finde “Disco Fever” der omhandler musikken i filmen og til sidst “Fashion vs. Fiction” om filmens kostumer.

I “All Access Pass” er der først og fremmest 14 hylende morsomme slettede scener og outtakes fra filmen. Dernæst kan man se dokumentarprogrammer om filmens tilblivelse under “The World of Austin Powers”. Her kan man se “Jay Roach & Mike Myers: Creative Convergence”, “Confluence of Characters”, “Opening Stunts”, “The Cars of Austin Powers” og “Anatomy of Three Scenes” (“Dancing at the Gates”, “Roller Disco” og “Sumo Battle”).

Til sidst er der musikvideoer fra sangene “Boys”, “Work it Out”, “Daddy Wasn’t There” og “Hard Knock Life” samt filmens trailere.

Det er virkelig en god omgang ekstra features, der både er morsomme og informative, sådan skal det gøres. Topkarakter.