FilmenLad mig starte med at sige, at jeg har altid været mere til Spielbergs “voksne” film, såsom “Nærkontakt Af Tredje Grad” og “Dødens Gab” – og har derfor hellere ikke set “E.T.” i mange år. Det betyder så også at filmen hellere ikke har haft den store plads i mit hjerte – indtil nu! Fordi selvom filmen er en ægte børnefilm (forklaring følger), betyder det ikke at den ikke er for det voksne publikum – tværtimod. Fordi de fleste voksne kender måske/sikkert længslen efter det uskyldige moment, der er forbundet med at være barn. Det er filmens helt store plus.
Så hvis du lige står og mangler en tidsmaskine, er “E.T.” en af de bedste muligheder for at opleve 10 års alderen igen.
[image=1794]
Hemmeligheden bag filmens holdbarhedFilmen, der gjorde for BMX-cykler, hvad James Bond gjorde for Martini, er en ganske simpel fortælling om en lille dreng, Elliott, og hans nye ven fra en anden planet. Så hvad er det så der gør at “E.T.” skiller sig ud fra mængden af børnefilm? Fordi filmen er gennemført fra start til slut. Bl.a. er filmen set ud fra et barns perspektiv. (Spielberg filmende det meste af filmen ud fra børneøjenhøjde). De voksne er de “onde” fordi de har mistet deres naivitet og fantasi, og tror derfor ikke på rumvæsner mere. Elliotts mor er den eneste voksne persons ansigt som vi ser, indtil at FBI folkene kommer på besøg – og sammen med deres besøg kommer den voksne verden og dens problemer.
At Spielberg tager os med ned i børnehøjde, betyder ikke filmen taler ned til publikum, men tværtimod gør os til en del af børnenes verden, som betyder at når børnene er i mod de voksne, er vi det også. “E.T” tager sit publikum alvorligt. Dèt er hemmeligheden bag filmens holdbarhed.
Henry Thomas, der spiller Elliott, yder en af de bedste barnepræstationer måske nogensinde. Han er ikke øreintævende som de fleste børn er på film, og eftersom “E.T.” var en af hans første film, bærer hans præstation ikke præg af professionel skuespil, men mere en naturlig form.
[image=1796]
I anledning af “E.T.”s 20 års jubilæum er filmen udgivet i en Special Edition. Nye computereffekter, nye scener og nogle politiske korrekte ændringer er forskellen fra den oprindelige 1982 version. Allerede i scenen hvor E.T. bliver jagtet af en række mænd i skovmandsskjorte (George Lucas er ikke i blandt), kan E.T. nu løbe på en særpræget måde, i stedet for som i gamle dage hvor han bare var et lys på en snor. Det giver scenen meget mere dynamik, og nu tror man på at E.T. er forvirret og bange.
E.T.’s ansigtsudtryk er blevet digitale i nogle scener, som naturligvis giver ham flere muligheder for at udtrykke sig, men det betyder også at han har fået et mere tegneserieagtigt look. Halloween scenen er forlænget, og en skrottet badekarsscene er dukket op, takket være at man nu kunne animerere E.T. 100% digitalt.
De berygtede politiske korrekte ændringer, er ikke så forfærdelige som man kunne frygte. FBI-folkene bærer nu walkie-talkies i stedet for våben. Spielberg begrunder beslutningen med at han gerne vil lede opmærksomheden væk fra våbnene (fordi han selv har fået børn siden 1982), hvilket også er en nobel tankegang, men med alt den snak om våbnene bliver opmærksomheden jo nærmere lagt på våbnene – Om de er på skærmen eller ej. Hvis han havde valgt at lade dem blive som de var i filmen, var der ikke en eneste som ville have løftet et øjenbryn. Jeg ville i hvert fald ikke have nævnt dem i denne anmeldelse!
Som principsag er jeg imod disse “korrekte” ændringer, fordi en film siger noget om folkene bag filmen og selve tidsånden, på det tidspunkt hvor filmen blev lavet.
[image=1797]
Tro dem ikke!John Williams skrev musikken til “E.T.” i perioden (1977-1983) hvor han bare spyttede det ene hit ud efter det andet. Scoret til “E.T.” (som han scorede en Oscar på) rammer perfekt filmens stemning, glæden ved at være barn, og når næsten operratiske højder hen imod slutningen af filmen.
“E.T. The Extra-Terrestrial” er ren filmmagi så det batter – dels fordi den ikke har mistet magien ved for mange visninger på tv, og så selvfølgelig fordi det er en fremragende film.
Jeg har læst adskillige steder at “E.T The Extra-terrestrial”s budskaber er forældet. Det er det værste sludder. Fordi i en verden fyldt med fjendtlighed og kulturelle misforståelser, er der i allerhøjeste grad brug for tolerance og medfølelse!
Video”E.T.” på DVD ser overraskende godt ud. Billedet er blevet remasteret. Det betyder bl.a. at farverne er lyse og skinnende og med god dybde i mørke scener. Det er en fornøjelse at se at en film fra 1982, stadigvæk kan se så smuk ud.
AudioLyden er både i Dolby Digital 5.1 (engelsk og dansk) og DTS 5.1. Alle tre versioner har stor fylde med gode surround effekter. John Williams` score lyder fremragende, og frem for alt så er det mikset så det er til at høre – modsat de fleste moderne blockbusters (ikke betegnelse for videokæden, men for film som er kæmpe hits). E.T. har også fået dansk tale, normalt er efterkronisering på dansk ikke den store fornøjelse for det voksne publikum – det er det heller ikke denne gang, men det skal dog siges at kavalitetet af efterkroniseringen er i den bedre ende af skalaen. Men tjek hellere den engelske version.
[image=1827]
Ekstra materiale
Udviklingen og skabelsen af E.T.
introduktion af Steven Spielberg
Mødet
Jubilæumspremieren hvor John Williams dirigerer musikken live
Lydspor med John Williams’ live musikscore i stedet for det oprindelige score
En snak med John Williams
Rumforskning med E.T.
Gallerier med produktions fotos og artwork
Trailere
DVD-ROM features
Udviklingen og skabelsen af “E.T.” er et 50 minutters program hvor Spielberg og Co. taler om filmen, og hvor man kan opleve nogle skrottede scener, bl.a. scenen med Harrison Ford som rektoren (man ser selvfølgelig ikke hans ansigt). Programmet er fremragende, fordi det bl.a. går bag om Spielbergs ideer til filmen.
Jubilæumspremieren hvor John Williams dirigerer orkesteret live, er guf for Williams` mange fans. Man følger John Williams og hans planlægning af den store aften. Hvis man er Williams tilhænger er programmet gåsehudsfremkaldende. På et separat lydspor er der mulighed for, at høre dette live orkester i stedet for det oprindelige score imens man ser filmen. Men den oprindelige indspilning er at foretrække, fordi orkesteret består af flere medlemmer end på liveversionen – som giver lyden mere pondus.
Der er også mulighed for at få E.T. til at forklare hvordan rummet og dets planeter ser ud. En sjov feature, men også irriterende i længden, mest fordi rummanden snakker meget langsomt.
Udvalget af ekstra materiale er ikke overvældende stort, men det meste af indholdet er heldigvis interessant.
Overall”E.T. The Extra-Terrestrial” er en absolut anbefalingsværdig DVD-udgivelse.