Så ramte skyldfølelsen endelig “The Mandalorian”. Mando må i tredje afsnit vælge side – er du god eller ond?

For selv om dusørjægeren bare gør sit job, så er det svært at være neutral, når din arbejdsgiver er rumnazist, der aflønner med Imperiets stjålne metal.

Afsnit 3 er derfor klassisk Star Wars, hvor den amoralske Dyn Jarren nu tvinges til at tage stilling.

Det sker, da han som aftalt afleverer (Jesus)Barnet på bagkontoret hos Werner Herzog, som på trods af kun få minutters skærmtid allerede er én af den her galakses bedste skurke.

Igen er der tale om et lille afsnit, der er simpelt sat op: Først aktion, derpå reaktion.

Barnet afleveres til de onde mod betaling. Herefter forsøger Dyn at dulme skyldfølelsen væk ved at købe en ny bling-bling-rustning. Men den kan ikke beskytte ham imod en dårlig samvittighed.

Sådan er Mando den slags antihelt, der gjorde Han Solo mere populær end Luke Skywalker med den rene moral.

Dem i gråzonen er mere interessante. Mere genkendelige, imens dem med den pudsede glorie sgu er lidt kedelige.

På den måde handler “The Mandalorian” i ugens afsnit om det tilbagevendende Star Wars-tema om den frie vilje midt i den grå zone – hvad vælger du?

Denne gang afføder valget Star Wars-seriens hidtil største slag i bedste westernstil, hvor helten forsøger at skyde sig fri fra slyngler på åben gade.

Den nuttede indpakning fra forrige afsnit er erstattet med en ene gunslinger, som har taget et valg i en verden af grå nuancer.

Imperiet har ganske vist tabt, men de er her stadig i udkanten af galaksen, hvor Den nye republik endnu ikke kan opretholde lov og orden.

Og når der ikke er faste regler, så råder den enkeltes moral. Hvad er rigtigt – hvad er forkert?

Det rigtige på vej mod halvvejen af “The Mandalorian” er at slå fast, at potentialet stadig er stort nok til, at jeg glæder mig til at se fjerde afsnit.

Det er mit valg.