Filmz

“Inhumans”-skuespiller er Bruce Lee i kommende Tarantino-film

inhumans skuespiller bruce lee tarantino once upon a time in hollywood / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Bruce Lee er med i Tarantinos kommende film, og han er spillet af “Inhumans”-skuespilleren Mike Moh.

Quentin Tarantinos “Once Upon a Time in Hollywood” er spækket med stjerner både i den klassiske forstand, men også som karakterer i filmen. Nu ved vi, at kampsports-stjernen Bruce Lee er en karakter i filmen – spillet af Mike Moh, kendt som Triton i Marvels “Inhumans”.

Det skriver The Wrap.

“Once Upon a Time in Hollywood” omhandler en TV-skuespiller i western-serier og hans stuntmand, spillet af henholdsvis Leonardo DiCaprio og Brad Pitt, men rammefortællingen i filmen er de virkelige ‘Manson Family’-mord – en sag som Bruce Lee kortvarigt blev involveret i.

Mansons dødskult dræbte blandt andre instruktøren Roman Polanskis gravide kone, Sharon Tate. Og Polanski mente på et tidspunkt i løbet af sagen, at Bruce Lee var morderen.

Læs også

“Inhumans”-skuespilleren, der skal spille Lee, er mangeårig fan af kampsports-stjernen og har i flere år hyldet ham på de sociale medier, som man kan se nedenfor.

“Once Upon a Time in Hollywood” får premiere den 26. juli.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

https://youtu.be/AwnOvX68qYE

Ads by MGDK