Lige nu læser andre
Brødrene Russo er på vej med virkelig historie om bankrøver efter “Avengers 4”.
De har længe arbejdet med superhelte hos Marvel. Men efter næste års “Avengers 4” skifter Russo-brødrene spor for en stund.
Joe og Anthony Russo er således ved at købe filmrettighederne til den biografiske roman “Cherry” for en million dollars, skriver Deadline.
Det er Russo-brødrenes eget selskab, AGBO, der køber rettighederne til “Cherry”, som det er planen, at brødrene selv skal instruere efter “Avengers 4”, der får premiere i 2019.
“Cherry” er skrevet af Nico Walker, der omhandler Walkers eget liv. Walker var i Irak som militærlæge, men fik efterfølgende posttraumatisk stresslidelse, da han vendte hjem til USA.
Læs også
Derfra påbegyndte Walker et stofmisbrug og begyndte at røve banker, inden han blev fanget i 2011.
Brødrene Russo har selv udtalt, at “Avengers 4” bliver deres hidtil bedste film – læs om det her.
Det forventes, at “Cherry” får premiere i 2020.