Lige nu læser andre
Scott Z. Burns er hyret ind til at redde manuskriptet til “Bond 25”.
“Bond 25”-premieren er blevet udskudt med to måneder – læs om det her.
Nu kommer det frem, at også datoen for start på optagelserne er blevet udskudt – fra marts til april.
Det er manuskriptet, den er gal med, skriver The Playlist.
Efter Danny Boyle blev fyret som instruktør på “Bond 25”, tog han sit manuskript med sig.
Læs også
I stedet overtog den nye instruktør Cary Fukunaga et tidligere manuskript skrevet af Neal Purvis og Robert Wade, der har skrevet alle de tidligere James Bond-film med Daniel Craig.
Men det manuskript er der ikke tilfredshed med internt på “Bond 25”-produktionen.
Derfor bliver Scott Z. Burns nu kaldt ind. Burns har tidligere ageret redningsmand på manuskripter til film som “The Bourne Supremacy” og “Rogue One: A Star Wars Story”, imens han fra bunden selv har skrevet manuskriptet til “The Bourne Ultimatum” og “Contagion”.
“Bond 25” får premiere d. 8. april i 2020.