Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
Da Michael Bays Teenage Mutant Ninja Turtles havde premiere, delte den både kritikere og fans.
Christopher Nolan ændrede superheltegenren markant med Batman Begins fra 2005.
Filmen genoplivede Batman-serien efter flere år med svigtende opbakning og satte en ny standard for mørke, realistiske blockbusterfilm.
Ifølge den oprindelige artikel blev Nolans tilgang hurtigt en model, som andre studier forsøgte at kopiere, med meget forskellige resultater.
Det spørgsmål stiller ScreenRant
En ny bølge
Efter succesen med Batman Begins begyndte en lang række kendte figurer at få en mere alvorlig og realistisk behandling.
Casino Royale gjorde James Bond mere jordnær, og i løbet af 2010’erne blev den mørke stil udbredt i mange store filmserier.
For nogle figurer fungerede tilgangen godt, blandt andre Bond, Judge Dredd og Wolverine.
For andre, som Superman, Spider-Man og Fantastic Four, blev den mødt med langt mere blandede reaktioner.
I 2014 fik også Teenage Mutant Ninja Turtles en omfattende genfortolkning.
Producer Michael Bay stod bag en live action-version, der forsøgte at placere de pizzaspisende skildpadder i en mere realistisk verden.
En anderledes retning
Det oprindelige univers omkring Ninja Turtles er præget af humor, fantasi og optimisme, hvilket gjorde den mørkere fortolkning til et usædvanligt valg.
Alligevel argumenterer artiklen for, at filmen fungerede bedre, end mange havde forventet.
Filmen ændrede markant på seriens udtryk, men undlod samtidig blot at kopiere tidligere versioner. I stedet fokuserede den på forholdet mellem Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael samt deres stærke familiebånd til deres adoptivfar.
Samtidig afspejlede filmen tidens superheltebølge, hvor videnskab og store virksomheder ofte blev brugt som forklaring på karakterernes oprindelse.
Lysere opfølger
Den første film delte publikum, og derfor skiftede opfølgeren Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows fra 2016 kurs.
Den lagde den alvorlige tone bag sig og bevægede sig tættere på den farverige stemning fra de klassiske tegneserier og tv-serien fra 1990’erne.
Ifølge artiklen er ingen af Michael Bays to Ninja Turtles-film mesterværker, men begge rummer kvaliteter og mindeværdige øjeblikke, som gør dem værd at se.
Den peger også på, at Alan Ritchson, kendt fra Reacher, lagde stemme til og stod for motion capture af Raphael flere år før sit gennembrud som Jack Reacher.
