Er du virkelig en sand Sean Connery-fan, hvis du ikke har set hans langt-ude cult sci-fi film fra 70’erne?

Sean Connery vil for altid være forbundet med James Bond. Den skotske skuespiller gjorde agent 007 til et verdensomspændende filmikon, og hans elegante fremtoning, tørre humor og karakteristiske stemme har sikret ham en særlig plads i filmhistorien.

Men Connerys karriere rummede langt mere end smokinger, martini og hemmelige missioner.

Faktisk medvirkede han i en film, der er så langt fra James Bond-universet, at man næsten skal se den for at tro det.

Her er den sædvanligt velklædte skotte udstyret med røde underbukser, lange læderstøvler og en imponerende mængde selvtillid.

Filmen hedder Zardoz, og hvis du betragter dig selv som en vaskeægte Sean Connery-fan, skylder du næsten dig selv at opleve den.

For selvom science fiction-filmen fra 1974 er både mærkelig, overdreven og til tider decideret komisk, gemmer der sig noget ganske fascinerende bag dens vanvittige ydre.

James Bond, som du aldrig har set ham før

Forestil dig Sean Connery på toppen af sin berømmelse.

Publikum kender ham som den sofistikerede hemmelige agent, der kan nedlægge skurke uden at ødelægge frisuren.

Men i Zardoz har han tilsyneladende efterladt både smoking og værdighed i garderoben.

Connery spiller Zed, en brutal kriger i et dystopisk fremtidssamfund, hvor menneskeheden er blevet opdelt i to vidt forskellige grupper.

Handlingen foregår i år 2293. De privilegerede udødelige lever beskyttet fra omverdenen, mens de såkaldte Brutals må klare sig i en langt mere voldelig tilværelse.

Sidstnævnte bliver kontrolleret gennem en gigantisk, svævende stenmaske ved navn Zardoz, som udsteder befalinger med en næsten religiøs autoritet.

Blandt dens mere opsigtsvækkende budskaber finder man blandt andet:

“Pistolen er god, penissen er ond.”

Ja, det er faktisk en replik fra filmen. Og nej, resten af historien bliver ikke ligefrem mere normal.

Instruktøren ville skabe sit eget fantasyunivers

Bag filmen står John Boorman, der kort forinden havde opnået stor anerkendelse med thrilleren Deliverance fra 1972.

Succesen havde gjort ham til et eftertragtet navn i Hollywood, og instruktøren havde ambitioner om at kaste sig over noget langt større.

Oprindeligt ønskede han at filmatisere J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre, men projektet fik ikke den nødvendige opbakning.

I stedet besluttede Boorman at skabe sit helt eget univers.

Resultatet blev Zardoz, der kombinerer science fiction, fantasy, filosofi og samfundskritik i en fortælling, som bestemt ikke gør noget forsøg på at være letfordøjelig.

20th Century Fox endte med at finansiere filmen med et budget på omkring 1,5 millioner dollars.

Boorman fik samtidig Sean Connery med på projektet, hvilket skulle vise sig at være et ganske usædvanligt karrierevalg for skuespilleren.

En film, der næsten trodser enhver forklaring

Zardoz er ikke nødvendigvis den slags film, man sætter på efter en lang arbejdsdag for at koble hjernen fra.

Tværtimod kræver den en vis tålmodighed.

Boorman bruger god tid på at udforske konsekvenserne af udødelighed og stiller spørgsmål ved, om et liv uden døden overhovedet er værd at leve.

De udødelige har tilsyneladende opnået det, menneskeheden altid har drømt om.

Men deres tilværelse er præget af kedsomhed, følelsesmæssig afstand og en nærmest lammende mangel på formål.

Samtidig følger filmen Zeds møde med en verden, der udfordrer alt, hvad han tidligere har troet på.

Undervejs får Connery mulighed for at vise helt andre sider af sit talent end dem, der gjorde ham berømt som James Bond.

Hans samspil med Charlotte Rampling, der spiller den udødelige Consuella, giver desuden filmen noget af dens mest interessante karakterdynamik.

Historien gemmer også på en afsløring, som ændrer forståelsen af meget af det, publikum indtil da har oplevet.

Afsløringen fungerer bedst uden yderligere forklaring.

Både genial og fuldstændig vanvittig

Der er bestemt gode grunde til, at Zardoz gennem årene har fået ry som en kultfilm.

Visuelt ligner den næsten intet andet fra perioden.

Kostumerne er bizarre, kulisserne fremstår til tider som noget fra en surrealistisk drøm, og fortællingen springer mellem dybe filosofiske overvejelser og scener, der kan være svære at tage helt alvorligt.

Særligt Connerys røde kostume er blevet et ikonisk eksempel på filmens kompromisløse æstetik.

Men bag det lettere lattervækkende ydre ligger der faktisk interessante idéer.

Boorman undersøger blandt andet klasseskel, magt, seksualitet og menneskets forhold til dødelighed.

Problemet er, at filmen indimellem bliver så optaget af sine egne tanker, at tempoet nærmest går i stå.

Flere sekvenser føles unødvendigt lange, og den omfattende forklaring af filmens univers kan sætte selv tålmodige seere på prøve.

Alligevel er det svært ikke at beundre ambitionerne.

Hvor mange store Hollywood-produktioner forsøger at ramme så bredt et publikum som muligt, virker Zardoz nærmest ligeglad med, om alle kan følge med.

Boorman havde noget på hjerte, og han insisterede på at fortælle det på sin egen måde.

Derfor bør enhver Sean Connery-fan se den

Sean Connery brugte store dele af sin karriere på at bevise, at han kunne meget mere end at spille James Bond.

Zardoz er måske det mest ekstreme eksempel på netop den ambition.

Filmen viser en skuespiller, der tør bevæge sig langt uden for sit velkendte image og kaste sig ud i et projekt, hvor risikoen for at fremstå latterlig er ganske betydelig.

Det kræver en særlig form for mod at gå fra verdens mest elegante hemmelige agent til en næsten nøgen fremtidskriger, der tager imod ordrer fra et flyvende stenhoved.

Og Connery går til opgaven med en alvor, som faktisk er med til at holde den mærkværdige fortælling sammen.

Zardoz er ikke hans bedste film, og den kommer næppe til at appellere til alle.

Men som et indblik i skuespillerens mere eksperimenterende karriere er den svær at komme udenom.

Filmen er samtidig et glimrende eksempel på 1970’ernes mere risikovillige Hollywood, hvor instruktører indimellem fik lov til at forfølge idéer, som moderne filmstudier sandsynligvis ville have svært ved at godkende.

Derfor er Zardoz værd at opleve mindst én gang.

Ikke nødvendigvis fordi du kommer til at elske hvert eneste minut, men fordi du næppe kommer til at glemme synet af Sean Connery i røde underbukser, mens han forsøger at finde meningen med livet i år 2293.

Zardoc kan køes og lejes på Apple TV Store. Du kan se traileren her: