Filmz

For 25 år siden udkom filmen, der fik en hel generation til at tro på den evige kærlighed

For 25 år siden udkom filmen, der fik en hel generation til at tro på den evige kærlighed
20th Century Fox/Disney

Folk forlod biografsalen med sange på hjernen og sommerfugle i maven. Den ultimative date-film.

Lige nu læser andre

Filmindustrien havde stort set erklæret den klassiske musical for stendød og begravet, da årtusindskiftet bankede på døren med krav om rå realisme og mørke actionfilm.

Genren mødte massiv modvind, og de færreste troede på, at publikum nogensinde igen ville købe præmissen om skuespillere, der pludselig bryder ud i synkroniseret fællessang midt i replikkerne.

Alt det blev der dog vendt fuldstændig op og ned på, da en excentrisk australsk instruktør valgte at blæse biografernes højttalere i stykker med et visuelt sansebombardement uden lige.

Resultatet blev Moulin Rouge!, som ramte biograflærrederne med et brag, og netop i år kan fejre sit imponerende 25-års jubilæum som en af de mest dristige og trendsættende kærlighedshistorier i nyere tid.

Romance via. tuberkulose?

Handlingens kerne tager os med på en hæsblæsende tidsrejse tilbage til det syndige Paris i 1899, hvor den fattige og dybt naive britiske forfatter Christian ankommer for at udleve boheme-drømmen om sandhed, skønhed, frihed og kærlighed.

Læs også

Ewan McGregor læggerbåde krop og sangstemme til den forelskede ungersvend, der lynhurtigt mister både næse og mund, da han render ind i natklubbens ubestridte dronning og smukkeste kurtisane, Satine.

Nicole Kidman spiller den glamourøse stjerne, som desværre er fanget i et kynisk spil, hvor natklubbens grådige ejer har lovet hende væk til en modbydelig, stenrig hertug mod at finansiere et stort teateropsætning.

Kærligheden blomstrer naturligvis i smug mellem den fattige poet og den smukke kurtisane, men dramaet spidser hurtigt til, da jalousien raser, og en dødelig omgang tuberkulose samtidig lurer i kulissen.

Instruktør Baz Luhrmann koblede det tragiske melodrama sammen med en fuldstændig vanvittig og hyperaktiv klippeteknik, der fik filmen til at ligne en overgearet musikvideo fyldt med cancan-dansere og glitrende elefanter.

Evergreens på soundtracket

Genialiteten bag filmens status som en nymoderne klassiker findes især i det fuldstændig epokegørende soundtrack, der revolutionerede måden at tænke musicalmusik på. Forfatterne droppede nemlig at skrive traditionelle, originale sange og valgte i stedet at stjæle med arme og ben fra det 20. århundredes absolut største pop- og rockikoner. Et trick der havde virket flere årtier tilbage med Singin’ In the Rain.

Læs også

Publikum blev blæst bagover af at høre historiske figurer i 1800-tallets Paris skråle med på sange af David Bowie, Madonna, Elton John og sågar Nirvandas grunge-hymne.

Kombinationen af historisk kostumedrama og moderne hits skabte en helt ny formel, som sidenhen har dannet skole for utallige Broadway-shows og filmproduktioner. Særligt det ikoniske og storbarmede “Lady Marmalade”-remix med Christina Aguilera, Pink, Lil’ Kim og Mya dominerede hitlisterne over hele kloden og blev soundtracket til en hel generation. Derudover er “det de færreste der kan se”Come What May” blevet en nymoderne klassiker der får folk til at smile, synge og endda fælde en tåre.

Akademiet og anmelderne i åben krig

Akademiet i Hollywood kunne heller ikke stå for de vilde pailletter, da de årlige Oscar-statuetter skulle deles ud. Hele otte nomineringer blev det til, herunder den prestigefyldte nominering for Bedste Film samt en individuel nominering til Nicole Kidman for hendes rystende præstation.

Filmen endte med at tage to af de eftertragtede gyldne statuetter med hjem til samlingen, nemlig for Bedste Kostumedesign og Bedste Produktionsdesign.

Anmelderne var dog i starten en smule splittede, da den voldsomme billedside gav flere kritikere decideret transportsyge i biografmørket. Kigger man på hjemmesiden Rotten Tomatoes i dag, tegner der sig dog et solidt billede af en ægte publikumsfavorit med en flot score på 75 procent positive anmeldelser blandt filmkritikerne, mens den almindelige bruger-score ligger på solide 89 procent. Tiden har i den grad arbejdet for det visuelle syretrip, som i dag hyldes for sit mod til at genoplive en ellers hensygnende genre.

Læs også

Moulin Rouge! kan lige nu streames på Disney+.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK