Nicolai H
Den ikoniske Disney-klassiker har noget af en vild baggrundshistorie.
Løvernes Konge fra 1994 står i dag som en af Disneys mest elskede animationsfilm nogensinde. Men da produktionen begyndte i starten af 1990’erne, betragtede Disney-ledelsen den som det mindre prestigefyldte af to parallelle projekter.
Filmen havde en samlet produktionspris på 45 millioner dollar (ca. 310 millioner kr.) og endte med at indtjene 979 millioner dollar (ca. 6,8 milliarder kr.) i biograferne verden over, ifølge Wikipedias hovedartikel om filmen. Her er fem fakta fra produktionen bag, som de færreste kender.
1. B-holdet fik Løvernes Konge, mens A-holdet lavede Pocahontas
Da Disney i begyndelsen af 1990’erne satte to animationsfilm i produktion samtidig, troede ledelsen mest på Pocahontas. Størstedelen af animatorerne på Walt Disney Feature Animation valgte derfor at arbejde på Pocahontas i troen på, at det ville blive “the more prestigious and successful of the two”.
Resultatet var, at Løvernes Konge blev tildelt et mindre erfarent hold. Story-artist Brenda Chapman var ifølge samme kilde tilbageholdende med at tage jobbet,
“fordi fortællingen ikke var særlig god”, og animator Burny Mattinson skulle have sagt om projektet:
“Jeg aner ikke hvem der skulle have lyst til at se den.”
2. Nathan Lane og Ernie Sabella auditionerede slet ikke til Timon og Pumbaa
De to stemmer, der blev synonyme med surikaten og vortesvinet, kom ind i projektet via en helt anden dør. Nathan Lane prøvede oprindeligt stemme til næbhornsfuglen Zazu, mens Ernie Sabella auditionerede til en af hyænerne.
De to spillede på det tidspunkt sammen i Broadway-opsætningen af Guys and Dolls og mødtes tilfældigt i studiet. Instruktørerne bad dem så prøve at optage hyænescenerne sammen, og kemien fik dem castet som Timon og Pumbaa i stedet.
3. Jeremy Irons mistede stemmen midt i “Be Prepared”
Scars store skurkenummer blev næsten Jeremy Irons’ endeligt i studiet. Under optagelsen af “Be Prepared” fik han problemer med stemmebåndene, og Jim Cummings, stemmen bag Timon og hyænen Ed, måtte træde til.
Cummings har selv fortalt, at han sang “den sidste tredjedel” af sangen på grund af Irons’ stemmeproblemer under optagelsen. Skiftet er svært at høre, men ved linjen “state of denial” skal Cummings efter eget udsagn have overtaget.
4. Trampe-scenen krævede helt ny software og over to år
Scenen, hvor Mufasa dør under en stormløbende flok gnuer, er kun to et halvt minut lang. Men den tog en lille specialenhed af fem særligt trænede animatorer og teknikere over to år at færdiggøre.
Problemet var, at hundredvis af computergenererede dyr skulle bevæge sig i flok uden at kollidere indbyrdes. Disney måtte udvikle ny software, der kunne styre de mange CG-figurer, og scenen regnes stadig som et teknisk gennembrud for traditionel animation blandet med CGI.
5. Northridge-jordskælvet sendte animatorerne hjem fra studiet
Den 17. januar 1994, cirka et halvt år før filmens premiere, ramte Northridge-jordskælvet Los Angeles-området med stor styrke. Katastrofen påvirkede Walt Disney Animation Studios direkte, og animatorerne måtte færdiggøre store dele af filmen hjemmefra, mens studiets bygninger blev tjekket og repareret.
Løvernes Konge havde premiere i USA den 15. juni 1994 og endte med at blive årets mest indtjenende film. B-holdets film slog Pocahontas, som fulgte i 1995, med flere hundrede millioner dollar på verdensplan.
