Jonas Hansen
Nogle gange oplever man det mest sjældne og magiske, en film eller serie kan gøre: følelsen af, at værket er lavet specifikt til én selv. Sådan havde jeg det, da jeg så ‘Barry’ for første gang. Som om Bill Hader og jeg delte præcis den samme humor, genresmag og kærlighed til mærkelige karakterer.
Barry er en serie, som mange film- og serienørder kender og elsker, men som størstedelen af de almindelige seriebingere aldrig har hørt om. Jeg oplever i hvert fald alt for ofte at folk der anbefaler mig serier, aldrig har hørt om Barry.
Præmissen er simpel, men enormt dragende: En lejemorder drømmer om at blive skuespiller.
Den har alt, hvad en god historie har brug for – absurditet, modsætninger og et mål, der virker dømt til at mislykkes.
Barry Berkman er krigsveteran og tidligere udstationeret i Irak. Da han vender hjem, mangler han retning og mening med livet. Men hans manipulerende og kriminelle onkel, Fuches, ved præcis, hvad han kan bruge Barry til: lejemord.
Under en opgave for den tjetjenske mafia i Los Angeles følger Barry sit mål Ryan Madison til en skuespiltime hos den afdankede, selvhøjtidelige og glemte skuespiller Gene Cousineau. Her mærker han pludselig et indre kald. For første gang ser han en mulighed for at finde mening og selvrespekt gennem skuespilkunsten – et sted, hvor det faktisk er en fordel at være en anden end sig selv.
Problemet er naturligvis, at man ikke uden videre kan være håbefuld skuespiller om dagen og professionel lejemorder om natten.
Som Fuches så smukt formulerer det:
“Det sidste, du har lyst til at høre, lige før du skyder nogen i hovedet, er: Hey, er du ikke ham fra de der kyllingereklamer?”
Resten af serien udvikler sig til en absurd morsom og utrolig velskrevet fortælling om Barrys manglende talent for skuespil, men samtidig hans dybt relaterbare ønske om at blive bedre til noget og skabe sig en ny identitet.
Jo længere serien skrider frem, desto mere absurd bliver den. Men også desto mere rørende. Serien er ikke bange for at tage drastiske valg der tager dig på sengen og presser en lille tårer ud af øjet på dig.
Personligt står jeg ofte af på amerikanske serier. De er ofte langsomt fortalte, og der kan gå mange afsnit mellem de vigtige plotpunkter og dramatiske begivenheder.
Men Barry flyver afsted fra første afsnit.
Der findes ikke et eneste kedeligt afsnit i serien, og særligt sæson 2 indeholder efter min mening et af de bedste tv-afsnit nogensinde lavet: ronny/lily.
Det afsnit er så vanvittigt, uforudsigeligt og morsomt, at det næsten fortjener sin egen artikel.
Serien er skabt af Bill Hader og Alec Berg, hvor Hader selv instruerer flere af afsnittene og spiller hovedrollen som Barry Berkman. Og det er netop her, seriens største styrke ligger.
Hvis man kan lide Bill Haders humor, er der næsten garanti for, at man vil elske Barry.
For det er faktisk ikke Barry selv, der er den sjoveste karakter. Det er alle menneskerne omkring ham.
Gene Cousineau er et fantastisk eksempel. Han er overbevist om, at han er helten i sine egne historier, men alle hans anekdoter fra skuespillerbranchen afslører konstant, at han selv er skurken.
De andre elever på skuespilholdet er lige så fantastiske. De mangler alle både talent og realistiske fremtidsudsigter i branchen, men de kaster sig alligevel hovedkulds ud i drømmen.
Og så er der naturligvis seriens hemmelige våben: NoHo Hank.
Den tjetjenske gangster er en af de sjoveste tv-karakterer i nyere tid. Han har ordforråd og musiksmag som en teenagepige, men går klædt som en golfspiller fra begyndelsen af 00’erne og forsøger samtidig at drive organiseret kriminalitet.
Kombinationen er fuldstændig uimodståelig.
Barry består af blot fire sæsoner og er hurtigt set. Det er samtidig en serie, hvor man ikke behøver at give den tre eller fire afsnit, før den “bliver god”.
Hvis du ikke er fanget efter første afsnit, er den sandsynligvis bare ikke noget for dig.
Serien er konstant uforudsigelig og undgår igen og igen de oplagte klichéer, som en mindre modig serie ville have grebet til. Bill Hader viser for alvor sit værd som serieskaber og beviser, at han er meget mere end blot en tidligere Saturday Night Live-stjerne.
For mig personligt er Barry en af de bedste serier, der nogensinde er lavet.
Humoren er en genial blanding af fysisk komik, teaterkaos, forklædninger og pinlige situationer, men også af skarpe replikker, filmbranche-satire og mærkværdigt kreative fornærmelser.
Som eksempelvis den fantastiske replik:
“If I suck balls, then you’re the king of suck balls mountain.”
Barry er ganske enkelt et must-see, og den kan streames på HBO Max.
