Pixars bedste film siden ‘Sjæl’

Jeg må indrømme, at der gik lang tid, før jeg overhovedet forstod, at Mission: Bæver var en Pixar-film. Jeg troede først, det var en ny original kortfilm – ikke bare en spillefilm, men en Pixar-spillefilm. Plakaten og traileren virkede så langt fra Pixars normale stil og tone, at den mindede mere om noget fra Illumination eller DreamWorks. Derfor overvejede jeg slet ikke at se den i biografen. Den virkede en tand for barnlig og en tand for langt fra det, der gør Pixar til netop Pixar.

Men jokes on me.

Da filmen udkom på Disney+, gav jeg den alligevel en chance, og jeg fortrød inderligt, at jeg ikke gjorde det, vi filmelskere skal gøre: Give nye originale film fra elskede filmskabere en chance i biografen i stedet for at vente, til de bliver tilgængelige derhjemme.

For Mission: Bæver er Pixar, når de gør det, de er bedst til: gode fortællinger, skøn humor og hjerteskærende øjeblikke.

Mission: Bæver (den originale titel Hoppers giver faktisk mere mening) handler om den unge og rebelske pige Mabel, der har et blødende hjerte for dyr. Efter en mislykket redningsaktion på sin skole bliver hun sendt hjem til sin mormor.

Mormoren, Tanaka, lærer Mabel at håndtere sine vredesudbrud ved at finde sin indre ro i naturen. Sammen sidder de på en sten og lytter til vinden i træerne, åens klukkende vand, ændernes rap og fuglenes kvidren. Som Tanaka siger: “Det er svært at være vred, når man kan mærke, at man er en del af noget stort.”

Derfra bliver stenen et helligt sted for Mabel og Tanaka, og naturen bliver et fristed.

Klip til mange år senere.

Tanaka er gået bort, Mabel er blevet en velkendt aktivist, og den korrupte borgmester Jerry vil anlægge en stor ringvej omkring byen. Problemet er, at vejen skal gå direkte gennem Tanakas hellige sted og ødelægge områdets dyreliv.

Nu bliver Mission: Bæver for alvor sat i gang.

Mabel opdager, at forskerne på hendes universitet har udviklet en slags Avatar-teknologi, hvor mennesker kan “hoppe” over i robotdyr og dermed leve blandt skovens dyr.

Den eneste måde at stoppe ringvejen på er at få nok beskyttede dyrearter til at bosætte sig omkring Tanakas sø, så området bliver fredet. Derfor hopper Mabel ind i en robotbæver og må overtale skovens dyr til at flytte ind i hendes mormors naturområde.

Ud over de oplagte komiske situationer, hvor dyrene opfører sig som mennesker, formår Mission: Bæver at fortælle børn, hvor vigtig naturen er, og hvor meget den kan hjælpe os.

Timingen kunne næsten ikke være bedre. I en tid, hvor skærme fylder mere og mere i børns liv, og hvor generationerne har sværere ved at kommunikere med hinanden, viser filmen, hvor vigtigt det er at give kærligheden til naturen videre. Mabel lærer ikke at bearbejde sine følelser ved at spille videospil eller slå på en boksepude, men ved at trække vejret og lytte til naturen.

Personligt fik jeg et kæmpe chok over, hvor godt hele filmen hang sammen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke tilbage på, hvad Pixar har leveret de sidste fem-seks år, for det er mange år siden at en ny Pixar-film har rørt mig så meget.

Instruktøren Daniel Chong har ikke de største produktioner på CV’et. Mission: Bæver er hans første spillefilm, og jeg må indrømme, at han imponerer fra start til slut.

Den største forskel for mig i forhold til Pixars seneste film er tempoet. Man kan mærke, at Pixar er bevidste om nutidens børns koncentrationsevne. Der kommer mange jokes på kort tid, og karakterernes ansigtsudtryk og følelsesregister er langt mere karikerede end tidligere – tydeligt inspireret af anime.

Det fungerer overraskende godt. Jeg synes aldrig, det bliver for meget, fordi humoren aldrig overskygger filmens budskaber og tematikker.

Jeg kan ærligt talt ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så lave forventninger til en film og samtidig er blevet så positivt overrasket.

En af de mest episke scener, jeg har set siden Dune: Part Two, er sekvensen med hajen Heidi. Opbygningen og musikken fik mig både til at grine højlydt og sidde med hånden foran munden af rædsel.

Mission: Bæver mindede mig om noget af det vigtigste ved at være filmelsker: Ikke at dømme en bog på dens omslag, men at lytte til de gode anmeldelser og den positive omtale. Og vigtigst af alt – at tage i biografen og støtte de originale film frem for kun at se Toy Story 5, Zootropolis 2 og snart De Utrolige 3.

Jo mindre de originale film tjener, desto færre bliver der lavet. Og jo færre der bliver lavet, desto mere brokker vi os over manglen på originalitet fra dem. Sandheden er dog, at vi som publikum er nogle hyklere. Vi siger, vi er trætte af efterfølgere – men vi køber stadig billet til dem.

Mission: Bæver er en kæmpe anbefaling til alle, der elsker Pixars melankolske tematikker, men som måske er begyndt at miste troen på studiet.

Note to self: Tag ind og se Gatto i 2027.

Mission: Bæver kan streames på Disney+.