Vidste du, at der i år er udkommet en lige så god film om ‘Odysseen’ med selveste Ralph Fiennes?

Der er næppe nogen tvivl om, hvilken filmatisering af Homers Odysseen der har været mest omtalt de seneste år.

Christopher Nolan har samlet et stjernespækket cast med Matt Damon, Tom Holland, Anne Hathaway, Zendaya og Robert Pattinson til sin gigantiske version af den antikke fortælling. Filmen er lavet med et enormt budget og er blevet markedsført som et af årets helt store biografbegivenheder.

Men næsten samtidig med Nolans film findes der en anden og langt mere beskeden fortolkning af historien, som nemt kan blive glemt.

Den hedder The Return.

En helt anden Odysseen

Hvor Nolan tilsyneladende går efter det store episke eventyr, vælger instruktør Uberto Pasolini en langt mere intim tilgang til Homers fortælling.

The Return begynder nemlig ikke med Odysseus’ lange rejse hjem fra Troja. Den springer direkte til den del af historien, hvor han endelig vender tilbage til Ithaka efter 20 års fravær.

Ralph Fiennes spiller Odysseus, mens Juliette Binoche spiller hans hustru Penelope.

Odysseus vender hjem som en fysisk og psykisk nedbrudt mand. Men hans hjemkomst bliver langt fra den lykkelige genforening, han havde forestillet sig.

Penelope er omgivet af bejlere, som forsøger at få hende til at vælge en ny konge, mens deres søn Telemachos samtidig er i fare.

Det betyder, at The Return først og fremmest handler om, hvad der sker efter det store eventyr.

Ingen kykloper eller sirener

Det er netop her, filmen adskiller sig markant fra den version, mange forbinder med Odysseen.

Pasolini har valgt at fjerne en stor del af de fantastiske elementer fra Homers fortælling. Der er ingen kyklop, ingen Kirke, ingen sirener og ingen andre af de ikoniske væsner og guder, som normalt forbindes med Odysseus’ rejse.

I stedet bliver historien behandlet som et realistisk historisk drama om en mand, der vender hjem efter to årtier med krig.

Det gør The Return til en langt mere jordnær film end den episke Nolan-film.

Og måske netop derfor er den interessant at se i forbindelse med The Odyssey.

Ralph Fiennes er en helt anden Odysseus

Ralph Fiennes spiller ikke Odysseus som den store actionhelt.

Han er gammel, udmattet og mærket af de mange år væk fra sit hjem. Filmen er langt mere interesseret i hans psykologi end i hans bedrifter.

Fiennes og Binoche bærer derfor store dele af filmen alene, og deres forhold bliver filmens følelsesmæssige centrum.

De to skuespillere har tidligere arbejdet sammen i Wuthering Heights og The English Patient, og The Return markerer deres tredje samarbejde.

Den lille film mod den store historie

Kontrasten mellem de to film er næsten fascinerende.

På den ene side har vi Nolans The Odyssey, som er lavet med et budget på omkring 250 millioner dollars og er tænkt som et gigantisk biografeventyr.

På den anden side har vi The Return, der blev produceret for omkring 20 millioner dollars og fokuserer på den sidste del af Homers fortælling.

Det er altså ikke to film, der forsøger at gøre det samme.

Hvor Nolan har mulighed for at vise hele det mytologiske univers i enorm skala, forsøger Pasolini at finde mennesket inde i fortællingen.

Derfor fortjener den en chance

The Return blev aldrig den store biografsucces. Filmen indtjente omkring 3,2 millioner dollars på verdensplan, og sammenlignet med den massive opmærksomhed omkring Nolans film er den nærmest forsvundet fra den brede filmdebat.

Det er synd.

For hvis man går ind til The Return med forventningen om at se en ny version af Gladiator, bliver man sandsynligvis skuffet. Men hvis man vil se en mere moden, stille og psykologisk fortolkning af, hvad det egentlig betyder at komme hjem efter en krig, er filmen langt mere interessant.

Og måske er det netop den perfekte film at se før eller efter Nolans gigantiske version.

For de to film fortæller i virkeligheden to forskellige sider af den samme historie.

Nolan vil vise os Odysseus’ episke rejse. Pasolini vil vise os, hvad der sker, når rejsen endelig er slut.