[b]Gid jeg var Zac Efron igen[/b]

Hvis du spørger Mike O’Donnell, så er det hele noget være møg. Han står overfor en skilsmisse, han har forsømt sine unger, der nu dårligt kender ham og for øvrigt heller ikke er interesseret, og oven i hatten bliver han behandlet som skidt af sin chef, der hellere vil forfremme pigen med den dybeste udskæring end den hårdtarbejdende Mike.

Han er ganske simpelt træt af det hele, og i desperation ønsker han sig tilbage til den gang, hvor han var skolens basketballstjerne, og alle muligheder for succes lå åbne. Kort sagt: Han har brug for en af den slags film, hvor en god fe eller lign. tryller ham om til en yngre udgave af sig selv. Ganske rigtig ender et mystik møde da også med, at den ældre Mike, spillet af Matthew Perry, bliver skiftet ud med en yngre udgave i skikkelse af Zac Efron.

Her er det så også, at filmens første store kamel skal sluges, for de to skuespillere minder ikke det fjerneste om hinanden i hverken udseende eller mimik, og det lader ikke engang til, at skuespillerne har forsøgt på at efterligne hinanden. Det er ikke mindst sært, eftersom Matthew Perrys komiske adfærd fra “Friends” er så velkendt, og man derfor skulle tro, at han ville være relativt let at efterabe.

Under alle omstændigheder dukker Mike op på sin gamle high school, hvor han møder sine – nu jævnaldrende – børn, der viser sig at have flere problemer, end han troede. Hans dreng bliver mobbet af skolens bølle, som oven i hatten også viser sig at være kæreste med Mikes datter. Samtidig er hans kone ved at tage de første skridt mod et nyt singleliv, og Mike kan mærke nogle af de gamle følelser for hende dukke op igen.

“17 Again” lægger sig derved i traditionen fra film som “Big” og “Click”, hvor et overnaturligt element uden egentlig forklaring ændrer hovedpersonen efter hans ønske, men kun for at lære ham at sætte pris på, hvad han har. At handlingen er en ekstremt velkendt størrelse virker dog mindre irriterende, eftersom filmen heller ikke på nogen måde forsøger at lægge skjul på det. Som en typisk film i en noget udtrådt genre er den imidlertid bedre, end man forventer. “17 Again” er instrueret af den debuterende instruktør Burr Steers, hvis håndtering af materialet er af stærkt svingende karakter, men han formår dog at skabe adskillige sjove sekvenser.