FilmenAndy Stitzer. 40 år gammel. Arbejder i en elektronikbutik og samler på actionfigurer. Og nå ja, så er han jomfru. Efter en række ret uheldige episoder i sine unge dage (et blowjob og tandbøjler er ikke en god kombination) har Andy mere eller mindre opgivet nogensinde at få sex. Han er tilbageholdende og har ikke rigtigt nogen venner, så da arbejdskollegaerne inviterer ham til pokeraften takker han ja. I løbet af aftenen snakkes der om de tidligere erobringer, og kollegaerne udsætter naturligvis Andy for et tredjegradsforhør. Det går dog hurtigt op for dem, at Andy er jomfru, og de sætter sig nu for at finde ham en kvinde, som kan hjælpe med at få lettet trykket. Så “40-Year-Old Virgin” er simpelthen noget så sjældent, som en “coming-of-age” film for midaldrende – og så er den oven i købet hamrende morsom.

Filmens emne er sex, sex, sex, og som følge deraf er humoren i filmen også fokuseret på kroppens nedre regioner. Det er der såmænd ikke noget nyt i, men til forskel fra mange andre nyere komediefilm, så bliver humoren aldrig for plat eller ulækker. Der er en god balance filmen igennem, også inden for forskellige områder af humor – der er alt lige fra de obligatoriske pinlige situationer til jokes, der involverer kropsvæsker og endog god gedigen slapstick. Så der skulle være noget for enhver smag, og det er bestemt ikke børnevenligt. Der går sjældent lang tid imellem et godt grin.

Men det skal ikke være sjov, gak og gøgl det hele, for filmen har skam også noget på hjerte. Filmen viser ikke bare Andys problemer med sin jomfruelighed (og hvordan man mister den), men i løbet af filmen udvikler hans søgen efter sex sig til en søgen efter den eneste ene, og det er både sødt og rørende, og gør filmen til en rigtig feel-good film.

Steve Carell er mest kendt for sine biroller i film som “Bruce Almighty” og “Anchorman”, samt for sin deltagelse i “Saturday Night Live”. I “40-Year-Old Virgin” spiller han for første gang hovedrollen, og det gør han med stor succes. Han er en glimrende komiker, men kan samtidig underspille, så Andys rolige og generte natur kommer flot til udtryk. Catherine Keener er skøn som Andys [i]love interest[/i] Trish, der både er blid og har ben i næsen. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Andy falder for hende.

Men filmen skylder nok mest til birolleindehaverne, der alle brillerer i deres respektive roller. Det er tydeligt at instruktør Judd Apatow har tilladt masser af improvisation, og det er lige så tydeligt, at skuespillerne nyder det. Improvisationen giver mange gode momenter, men medvirker desværre også til at forplumre filmens hovedplot til en vis grad. Og med en spilletid på over to timer, bliver filmen en anelse lang i spyttet for en film i denne genre. Alligevel er det stadig en af de bedste og sjoveste komedier i lang tid. Så vent ikke for længe med at se den. Jo længere du venter, jo hårdere bliver den… øh… det!

VideoPå videosiden får vi et anamorphic widescreen transfer i 1.85:1 aspect ratio. På den positive side er farvegengivelsen rigtig god og detaljegraden fin, uden dog at brillere. Udover det er der ingen synlige filmartefakter, men man kan heller ikke forvente andet af så ny en film. Det største problem er at transferet skæmmes af en hel del grums, som især er synlig i de lysere scener. Det samme gælder edge-enhancement, der også er ret tydelig i visse scener. Et transfer der kun lige trækker sig op over middelklassen.

AudioPå lydsiden er der to lydspor, engelsk og ungarsk, begge i Dolby Digital 5.1. Det engelske lydspor er frontbaseret, og der er ikke meget surround aktivitet at komme efter – kun en smule i form af filmens underlægningsmusik. Subwooferen har ej heller meget at arbejde med. Dialogen er dog ren og tydelig fra centerhøjtaleren, så der er ikke problemer med at høre filmens mange jokes og sproglige finurligheder.

EkstramaterialeHer er der først og fremmest et kommentarspor med instruktør Judd Apatow samt en ordentlig portion af filmens skuespillere. Her kommer det virkelig til udtryk, at disse personer har det godt sammen med hinanden, og det er et festligt kommentarspor, der dog ikke nødvendigvis giver masser af baggrundsinformation, men derimod masser af sjove kommentarer, og folk der taler i munden på hinanden. Heldigvis er der undertekster på, hvilket letter det en smule.

Det yderligere ekstramateriale består af en lang række klip af udvidede scener fra filmen, og der er masser af gode grin at finde her. En række af disse klip har kommentarspor med Judd Apatow og medforfatter Seth Rogen. Derudover er der slettede scener plus en morsom gag-reel.

Der er ikke noget egentligt ‘Making of’ program, men et par små featurettes er det dog blevet til, bl.a. “Waxing Doc”, der viser optagelserne til scenen, hvor Andy får fjernet hår på brystet. Steve Carell lagde egen brystkasse og behåring til, hvad der blev nogle særdeles smertefulde og blodige optagelser. Av.