[b]Sommer med sol og regn[/b]

Romantiske komedier har efterhånden fået et ret dårligt ry, og det er da heller ikke ufortjent, eftersom så mange af dem unægtelig også er af forbløffende ringe kvalitet. Alt for ofte serveres man den samme forudsigelige ret om og om igen, indtil en vis lede over niveauet uundgåeligt må indfinde sig.

Derfor er det også herligt efter et kvarters tid af “500 Days of Summer” at konstatere, at denne film ikke spiller efter de sædvanlige regler og i stedet leverer noget så sjældent som et friskt pust til den stagnerende genre. Eller sagt på en anden måde: Den er en romantisk komedie for dem, som normalt ikke kan fordrage romantiske komedier.

Filmen følger den håbefulde Toms romance med pigen Summer over 500 dage, om end ikke i kronologisk rækkefølge. Vi møder dem på førstedagen, hvor Tom – der engang havde ambitioner om arkitektur – nu er endt som forfatter af lykønskningskort. Han spejder efter den kønne Summer, der netop er startet på kontoret, men som ikke lader til at bemærke den sky Tom. Inden længe bliver de dog involveret i et spirende forhold, men samtidig springer filmen frem i kronologien, hvor vi kan se, at forholdet er kuldsejlet, og Tom er efterladt sønderknust og ude af stand til at forstå, hvordan det er gået så galt.

Vi følger efterfølgende handlingen via nedslag på forskellige punkter, og på den vis kommer filmen hurtigt til at imitere den måde, hvorpå de fleste af os formodentlig erindrer kuldsejlede forhold. Man husker enkelte dage og episoder og danner ud fra dem en forestilling om en større sammenhæng, som måske eller måske ikke er der. Filmen er set helt fra Toms synspunkt, og som resultat er dens billede af Summer lige så uklart som hans opfattelse af hende. Hun forbliver grundlæggende en gådefuld figur, der altid synes blot en anelse udenfor rækkevidde. At caste Zooey Deschanel i netop sådan en rolle er et klogt træk, og hun forsyner figuren med en vis skævhed samt en passende fremtoning, der er køn uden at være overdøvende.

I hovedrollen som Tom ses Joseph Gordon-Levitt, der tilføjer en nedtonet charme til den bundsympatiske, men lidt naive unge mand, hvis forventninger kolliderer smertefuldt med realiteterne. Netop det illustreres ikke mindst opfindsomt i en splitscreen-scene, hvor forestillede og virkelige hændelser afspilles. De to skuespillere udgør et fornemt par.