[b]Vi vil altid have “Mr. & Mrs. Smith”[/b]

Det handler om bedrag. Det gjorde det, da Brad Pitt var Mr. Smith tilbage i 2005 for sin Mrs. Smith – Angelina Jolie – og det gør det nu, hvor Pitt er Mr. Vatan for sin Mrs. Vatan – Marion Cotillard. Igen er Mr. Pitt og konen hemmelige agenter. Er de allierede? Eller arbejder hun for fjenden? Brad Pitt er klar til et nyt, kompliceret forhold.

Men nok er der tale om det samme setup som i “Mr. & Mrs. Smith”, men det er alligevel sat ganske anderledes op. De mødes i Casablanca under 2. verdenskrig – præcis som Rick og Ilsa i netop “Casablanca”. En klassiker, som der er mange pudsige hilsner til. Hun har en mystisk fortid i Paris, præcis som Ilsa. En bestemt sang skal klaver-spilles: [i]’Play (it)'[/i]. Og så ender det hele i et trekantsdrama med en pistol ved et fly. Det er en ægte [i]homage[/i], som Robert Zemeckis her har lavet. Der mangler næsten kun en Humphrey Bogart, der erklærer begyndelsen på et smukt venskab.

Det er da også spilletiden i det nazi-kontrollerede Casablanca, der er bedst. Det er [i]oldschool[/i]-udgaven af “Mr. & Mrs. Smith”. De bliver Mr. & Mrs. som dække for missionen. Sammen skal de maskinpistol-skyde den tyske ambassadør som i et godt spil “Wolfenstein”. Men for at gøre det må de være troværdige som fransk ægtepar. Det er hun dygtigst til, imens han frygter følelserne, som dog glemmes, da de “Titanic”-knepper i bilen midt under en CGI-ørkenstorm, der afslører Zemeckis som instruktør. Han elsker effekter. Som i “The Walk”, hvor franske Petit erobrede amerikanske World Trade Center. Her erobrer franske Marianne det nordamerikanske hjerte, der banker hos Max.

[i]CUT![/i] Halvvejs inde bliver “Allied” til en anden film. Flytter til De allieredes første bastion; London. Hvedebrødsdagene er forbi. Eventyret i Marokko slutter. Nu står den på regnvåd virkelighed med daglige tysker-bombardementer og en baby skabt af de to allierede, nu Mr. og Mrs. Vatan. Nu skal der ikke længere jagtes nazister og elskes i ørkenen, men derimod jages spioner blandt dem, man elsker. Er Marianne dobbeltagent? Bedrager hun Brad Pitt, som Angelina Jolies Mrs. Smith gjorde det? Og kan han få sig til at bedrage hende ved netop at tro på anklagen? Bruges kærlighed virkelig som kneb, når det gælder krig?

Svaret bliver aldrig så lækkert, som spion-romancen i Casablanca. For kærligheden og mistroen mellem Marion Cotillards dygtige [i]femme fatale[/i] og Brad Pitts mere stive spionspil bliver aldrig så overbevisende som Zemeckis’ bombardement af London. Bomberne falder fra en nattehimmel i oplyst alarmberedskab. Krigen raser smukt, imens kærligheden falmer til fordel for en mere klassisk [i]whodunnit[/i], hvor bedrageren blandt allierede skal udpeges.