Der var engang, hvor [i]street art[/i] var farligt og lovløst. Og hed graffiti. I dag er kunstmaling fra spraydåse lige så vildt som en voksen med kasket. Derfor tager instruktør Morten BH os i “Anti” med tilbage til dengang, det netop var ‘anti’ og modkultur at male sit [i]tag[/i] på et S-tog inde i den store storby, København. Paradoksalt nok er anti-filmen “Anti” så ikke-anti, som den næsten kan være.
[image=93512]
Til gengæld vil jeg gerne give medlemspoint for forsøget med at sætte den her lav-budgetter troværdigt tilbage i tid til 1991. Særligt tøjet er ramt ret rigtigt med Oakland Raiders-kasket på Simon og rigeligt med denim og [i]college football[/i]-jakker på resten. Det er måske lige nyt nok, men den amerikanske inspiration var god nok. Man malede [i]tags[/i] og [i]pieces[/i] med sit [i]crew[/i], imens man hørte [i]hip hop[/i] som en anden [i]Fresh Prince of Bel Air[/i].
[image=93514]
Ja, jeg kan fristes til at sige, at “Anti” ikke tager det en skid seriøst. Sådan cirka siger seje Johan sammen med andet replikstøj, som ingen sagde i 1991. Som f.eks. ‘grinern’. Mest af alt er det ikke særligt grinern, at “Anti” aldrig finder ind til fascinationen af graffiti-kulturen. Det handler om at sætte sit mærke. Der hvor ‘de voksne’, samfundet ikke vil have det. Imod parcelhus-pænheden i Faxe, hvor alt er ens, som statens røde S-tog, der trænger til noget forskellighed fra folkekunst på spraydåse.
[image=93513]