Underskønne Penelope Cruz og Salma Hayek tilfører begrebet søskendesolidaritet helt nye betydninger i “Bandidas”, der generelt er lidt af en rodebutik, men dog har sine komiske øjeblikke. Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde og således også Sara (Salma Hayek) og Maria (Penelope Cruz), der bliver nødt til at bilægge interne stridigheder for at tackle deres eget og dermed filmens projekt.

Selvom “Bandidas”, der for i øvrigt er produceret af franske Luc Besson, ofte har sans for det sjove og det komiske, stikker fortællingen som helhed egentligt ikke særligt meget dybere end det. Det er en grundlæggende og ganske firkantet fortælling om den rige og anstændige pige, Sara, og den fattige og rebelske Maria, der trods indbyrdes modsætninger danner fælles front for at hævne drabene på deres fædre.

Begge fædre har nemlig på hver sin måde haft en mere eller mindre bevidst rolle i et magtspil om etableringen af jernbanespor tværs over Mexico på et ikke nærmere præciseret tidspunkt sidst i forrige århundrede. Det ligner et ikke altid helt vellykket forsøg på at lave en mellemting mellem “Zorro” og “Desperado”. Men derved ophører enhver sammenligning imidlertid også, for “Bandidas” besidder nemlig på ingen måde den begavelse, som i hvert fald sidstnævnte kan skilte med.

Det nuancerede slår simpelthen ikke til i det lange løb. Som fortælling er filmen en særdeles stereotyp størrelse, hvor grundelementerne for så vidt hænger fast i de godes kamp mod det onde, den rige pige og den fattige, venskab og fjendskab. Alligevel har “Bandidas”, selv om den ganske åbenlyst er en moralsk komedie, bestemt sine øjeblikke. Dialogerne mellem de to kvindelige hovedkarakterer er krydret med rappe replikker og underholdende, actionfyldte stunts. Rigtigt sjovt bliver det imidlertid først, da duoen får selskab af kriminaleksperten Quentin Cooke (Steve Zahn) og dermed bliver et sprudlende (og eftersøgt) trekløver.

For der er nemlig mere end bare hævn på spil for de kvindelige hævnere. Ud over oprejsning for fædrenes død er lokalbefolkningens armod, da de bliver frataget deres levebrød, også en agenda. Og hvordan vejer man så op for det? En udvej for de to lovbrydere har i hvert fald en løsningsmodel, der består i at røve banker, hvilket de ikke er så geschæftige til, i hvert fald ikke til at starte med. Men et lynkursus i bankrøveri hos Bill Buck, der desuden byder på en ganske fortræffelig birollepræstation af Sam Shephard, vejer op for sagen. Med befolkningen med sig og magthaverne imod sig er vejen dermed banet for en jævnt underholdende komedie, der på ingen måde ville være noget uden sine gakkede indslag og humoristiske replikker. For historien er der desværre ikke meget kød på.

VideoBilledsiden i “Bandidas” er ganske udmærket. Den fremstår således i et 2.35:1 anamorphic widescreen format. Set med de overordnede briller er der ikke eksempler på støv eller anden form for digital støj. Alligevel må det påpeges, at edge enhancement flere steder er eksisterende. Men ellers er der tale om et roligt transfer, hvor billedet gennemgående er skarpt og detaljerigt.

AudioEt engelsk lydspor i henholdsvid DTS og Dolby Digital 5.1 gør det ud for lyden i “Bandidas”. Og den er de sluppet ganske hæderligt fra. Således skaber lyden, hvor alle kanaler i øvrigt er flittigt i brug, en solid baggrundsfylde for filmens fysiske handling. Samtidig rummer lydsiden et ganske betagende spansk inspireret soundtrack, der netop antyder en vis fascination af “Desperado”.

EkstramaterialeEkstramaterialet er temmelig beskedent. Ud over trailers med “Just Friends”, “Five Fingers”, “Guilty”, “36 Quai des Orfèvres” og naturligvis “Bandidas”, begrænser materialet sig til en cirka femten minutter lang feature, hvor instruktørerne Joachim Roenning og Espen Sandberg, samt Cruz og Hayek, anskueliggør produktionen af filmen.