Næsten genial genstartTim Burtons æstetisk banebrydende og særdeles underholdende “Batman” fra 1989 blev af mange klandret for at fokusere mere på den kappeklædte helts modstander end flagermusmanden selv. Det samme kan man bestemt ikke kritisere Christopher Nolans “Batman Begins” for at gøre. Instruktørens kostelige film, der ignorerer begivenhederne i alle de forrige Batman-film, tilbyder endelig det globale biografpublikum et grundigt kig på Bruce Waynes barndom, ungdom og skabelsen af hans verdenskendte alter ego. Og Batman selv er afgjort primus motor i en af genrens flotteste, mest velspillede og spændende værker.

Men “Batman Begins” plages af det nøjagtig samme problem som de første dele af føljetonerne om Spider-Man, X-Men og Iron Man: Introduktionen af karakteren samt skildringen af hans evolution er meget interessant, men kort tid efter, at helten for første gang har iført sig sit imponerende kostume, bliver karakterdrevet drama undertiden tilsidesat til fordel for påklistrede actionsekvenser. Filmens tiltalende troværdighed ryger af og til fløjten under den sidste akt, som fremviser et overflødighedshorn af eksplosioner, forvirrende slagsmål og kluntede replikker om inficerede vandrør og gigantiske mikrobølgeovne. Gudskelov er det først sent i “Batman Begins”, at tingene begynder at køre af sporet.

Nolan var tydeligvis først og fremmest interesseret i at afbilde en mere realistisk udgave af Batman og en mere naturtro version af heltens fiktive hjemby, Gotham. En prisværdig dagsorden, må man sige. Men når ens budget lyder på 150 millioner dollars, går det desværre ikke blot at portrættere en forældreløs ungkarls besvær med at tømme skabet for skeletter. Nolan og manuskriptforfatteren David Goyer lader publikum vente en del på synet af Batman i fuld vigør. I stedet bruges hovedparten af seancen på at forklare, hvad der får et menneske som Bruce Wayne til at iføre sig et flagermuskostume og jagte forbrydere. Og Waynes personlige rejse, der for alvor begynder, da han overværer sine forældres mord som barn, og som bringer ham til Asien for at lære om kampkunst, er enormt velfortalt.

Både Nolan og hovedrolleindehaver Christian Bale bidrager til det uhyre nuancerede portræt af den snart 70-årige karakter. Bale synes skræddersyet til rollen, og waliseren har ingen problemer med at spille hverken den skræmmende Batman, den oprigtige, følelsesladede Wayne eller den egocentriske Wayne, han undertiden lader som om, han er, for at aflede folks opmærksomhed fra sine dristige gøremål om natten. Bale er blot en lille del af et af filmhistoriens mest stjernespækkede ensembler, der bl.a. tæller Liam Neeson, Morgan Freeman, Michael Caine, Gary Oldman, Cillian Murphy, Tom Wilkinson, Rutger Hauer og Ken Watanabe.

Hver eneste skuespiller leverer varen – selv Katie Holmes, der er ganske overbevisende som Waynes barndomsveninde og potentielle kæreste Rachel Dawes. Især Caine er fantastisk som Waynes loyale butler, Alfred. Den charmerende aktør får lov til at levere talrige gemytlige jokes, der hiver filmen ned på jorden på de helt rigtige tidspunkter, når tungsindet lommefilosofi truer med at gøre den lidt for alvorlig. Oldman nyder tilsyneladende at spille en karismatisk [i]good guy[/i] for en gangs skyld, og som seer nyder man ligeledes at se den eminente brite portrættere Batmans vigtigste allierede i kampen for retfærdighed – betjenten Jim Gordon.

En af filmens mest imponerende og oversete bedrifter er i øvrigt, at den formår at gøre mørkets ridder uhyggelig. Under en af filmens bedste sekvenser, hvor Batman for første gang slår gækken løs, får vi lov at opleve helten på samme måde som hans modstandere: Som en uforklarlig, frygtindgydende skikkelse i mørket. Man opnår derfor ikke blot større respekt for karakteren, men også for filmen. Selv ikke produktionens minusser ændrer på, at “Batman Begins” alt i alt er et forfriskende modent portræt af en af vor tids mest interessante figurer og en gribende historie om skillelinien mellem hævn og retfærdighed. Derudover er det selvfølgelig svært at holde begejstringen tilbage, når batmobilen farer højlydt rundt i Gothams gader.

VideoDetaljerigdommen er gennemgående høj. Især snelandskabsscenerne ser nydelige ud. Stort set hvert eneste snefnug er tydeligt. En håndfuld skud fremstår dog en anelse uskarpe – primært totalbilleder i Gotham. Farverne er sædvanligvis naturlige og tillokkende. Kontrasten er god, og billedet er blottet for snavs, støj og edge-enhancement.

AudioUdgivelsens eksemplariske Dolby TrueHD 5.1-mix mønstrer både forbløffende dybe og høje toner med en exceptionel klarhed. Replikkerne er krystalklare ligesom lydeffekterne og musikken. Panoreringerne er mageløse, og støj optræder aldrig. Filmens stilfærdige scener lyder ligeså godt som de storstilede actionsekvenser. Samtlige kanaler disker op med utallige lyde, der aldrig føles påtagede, men skaber et fuldstændig autentisk lydbillede.

EkstramaterialeNår skivens “In-Movie Experience”-funktion aktiveres, popper flere informative videoklip og interviews op under filmen. Desværre er der ofte lange pauser mellem indslagene, men de fåtallige klip er som regel meget fascinerende. En række dokumentarer medfølger også, som tilsammen varer ca. 110 minutter. Uheldigvis præsenteres de i Standard Definition, men de er alle enormt velproducerede og interessante. De dækker alt fra filmens stunts og effekter, til arbejdet på manuskriptet og Bales slidsomme træningsarbejde forinden optagelserne.

“Tankman Begins” (5 min.) er en “Batman Begins”-parodi, der blev vist til MTV Movie Awards i 2005. Nogle af vitserne er lidt søgte, men sekvensen mønstrer også et par hæderlige jokes. Tre opsigtsvækkende billedgallerier, filmens trailer og adskillige siders tekst om karaktererne og rekvisitterne medfølger også. Det eneste eksklusive ekstramateriale på BD-udgivelsen, der ikke fulgte med HD-DVD-udgivelsen fra 2006, er de første fem minutter af “The Dark Knight”. Det underholdende uddrag vises i 1080p, ser drønhamrende godt ud og gør én langt mere spændt på at se “The Dark Knight” end fortsættelsens rodede trailere.