[b]Bourne to Be Wild[/b]

En fjerde “Bourne”-film er angiveligt i støbeskeen. Tilbage i 2007 antydede føljetonens ophavsmænd ellers, at man ville standse, mens legen var god, ved at runde sagaen af med seriens tredje kapitel, “The Bourne Ultimatum”. Det havde alligevel været trist at skulle tage afsked med karakteren, som nærmest egenhændigt revolutionerede thrillergenren. Bourne er et dragende og forfriskende troværdigt alternativ til de ensartede, kedelige supermænd, der slår gækken løs i størstedelen af tidens thrillere. Og vi vil formentlig kun blive serveret for [i]flere[/i] traditionelle metervarer, når den forhenværende lejemorder en dag ikke længere er her til at vise, hvordan man konstruerer en thriller, der både tirrer nerverne og intellektet.

Hvis man endnu ikke har givet sig i kast med Jason Bournes filmiske eskapader, er der to gode grunde til at se de forrige film først. For det første var begge de foregående episoder fremragende thrillere. For det andet har man ikke en jordisk chance for at følge begivenhedernes gang her i “The Bourne Ultimatum”, hvis man ikke allerede har et intimt kendskab til karaktererne eller de forrige films respektive handlingsforløb. Trilogiens sidste del starter i femte gear og træder aldrig på bremsen, og kun få korte, tilfældige bemærkninger og flashbacks indikerer, hvad Bourne tidligere har foretaget sig.

Bournes forsøg på at finde ud af, hvem han var, før han blev hjernevasket af CIA, tager ham til byer som London, Tanger og New York. Og i hver eneste by får filmholdets talentfulde stuntmænd lov til at demonstrere deres evner via adskillige overvældende, velkoreograferede actionsekvenser – deriblandt filmhistoriens bedste slåskamp siden Sean Connery og Robert Shaw gik til den i en klaustrofobisk togvogn i “Agent 007 jages”. Ligesom i “The Bourne Supremacy” kommer kameraet så tæt på karaktererne og dramaet, at man ikke blot føler sig som tilskuer, men også deltager. Man kommer virkelig under huden på karaktererne, der spilles af et talentspækket ensemble, som bl.a. tæller David Strathairn, Paddy Considine, Joan Allen og en typisk suveræn Matt Damon.

Filmens afsindige tempo er både dens trumfkort og akilleshæl. Man keder sig ikke et eneste sekund, og der spildes ikke tid på lange, redegørende dialoger. Men man får sjældent lov til virkelig at få vejret og fordøje historiens mange twists, og der er ikke afsat nær så megen tid til karakterdrevet drama som i de forrige kapitler. Enkelte af fortællingens elementer virker en smule forhastede – især det semi-romantiske forhold mellem Bourne og hans tidligere kollega Nicky Parsons virker påklistret og utroværdigt. Desuden er Bournes søgen efter svar og selverkendelse slet ikke så engagerende eller tilfredsstillende som hans søgen efter selvransagelse og tilgivelse i trilogiens højdepunkt, “The Bourne Supremacy”.

Mange plotrelevante informationer serveres også ofte via underlige, konstruerede samtaler, hvor det snarere virker som om, at karaktererne taler til publikum end til hinanden. Det er sandsynligvis gjort for at spare tid, men det gør filmen mindre plausibel og vedkommende end sin umiddelbare forgænger. Men instruktør Paul Greengrass’ film var trods alt år 2007’s mest intelligente og fyldestgørende blockbuster. Og ikke nok med, at “The Bourne Ultimatum” fungerer som en særdeles underholdende actionfilm, så har produktionens politisk bevidste instruktør også indsat veltimede referencer til verdens nuværende tilstand, hvor ordensmagterne glædeligt ofrer al moral, lov og etik for at nå endemålet.

[b]Video[/b]

Præsenteret i 1080p/VC-1 2.40:1. Udgivelsens filmlignende transfer er magen til det på den gamle HD-DVD-udgivelse. Der er absolut ingen tilfælde af edge-enhancement, udtværing, komprimeringsfejl eller utilsigtet støj. Den lille portion gryn, der optræder, er blot med til at skænke billedsiden et attraktivt, celluloidagtigt look. Selv billedets dunkleste afkroge er rige på detaljer, der ikke drukner i mørket. Og man kan vitterligt tælle, hvor mange biler, mennesker og endda blafrende måger, der befinder sig på New York og Tangers travle stræder i de forbløffende totalbilleder. Kontrasten er fornem, og farverne summer af vitalitet.

[b]Audio[/b]

Udgivelsens Dolby TrueHD 5.1-lydspor fryder også. Dialogen er krystalklar. John Powells musik hverken overdøver eller overdøves, og komponistens kompositioner får ofte lov til at flyde over i baghøjtalerne, hvilket kun intensiverer spændingen. Subwooferen giver både musikken og alskens lydeffekter ekstra power, men LFE-kanalen misbruges aldrig. Der er flere fine, subtile panoreringer, og baghøjtalerne udnyttes endnu bedre end af HD-DVD-udgivelsens udmærkede Dolby Digital Plus-lydspor – den klarere gengivelse af de allerdybeste og allerhøjeste toner gør lydsiden endnu mere besnærende.

[b]Ekstramateriale[/b]

Instruktør Paul Greengrass’ kommentarspor er bedre end hans tidligere. Instruktøren taler bl.a. en del om arbejdet med skuespillerne og forsøget på at udvikle historien og karaktererne, mens et højt tempo fastholdes. Der er desværre en del pauser, men englænderen bruger heldigvis ikke megen tid på sniksnak eller gennemgange af egne favoritøjeblikke. Apropos favoritøjeblikke så kan man selv bogmærke ens favoritscener. Når discens såkaldte U-Control-funktion aktiveres, popper talrige, fornøjelige ‘behind-the-scenes’ klip op, mens filmen kører. Man bliver også præsenteret for en masse tekstlige informationer om bl.a. filmens bygninger, dingenoter og karakterer.

Der medfølger omtrent 12 minutters interessante, men overflødige slettede scener. De fleste er snarere alternative udgaver af scener, der allerede optræder i filmen. “Be Bourne Spy Training” er et ganske morsomt spil, hvor man skal besvare spørgsmål relateret til adskillige videouddrag. Hvis ens BD-afspiller er tilkoblet internettet, kan man også sammenligne ens resultater med andres. Via internetopkobling kan man også downloade mere info om bilerne i filmen. Ikke synderlig interessant…

Dokumentaren “Man on the Move: Jason Bourne” (24 min.) indeholder en masse optagelser og interviews med skuespillerne og filmmagerne, der diskuterer filmens mange locations. Det er en interessant dokumentar, der giver seeren et godt indtryk af, hvor vanskeligt det er at skrue en dyr blockbuster sammen. Interessante er også featuretterne “Rooftop Pursuit” (6 min.), “Planning the Punches” (4 min.), “Driving School” (3 min.) og “New York Chase” (11 min.), som gennemgår filmens største actionsekvenser.