Filmz
Broken Flowers

Broken Flowers

Medvirkende:

Bill Murray, Julie Delpy, Sharon Stone, Tilda Swinton, Jessica Lange, Jeffrey Wright, Frances Conroy, Alexis Dziena, Heather Simms, Brea Frazier, Pell James, Ryan Donowho, Christopher McDonald, Chris Bauer, Chloë Sevigny, Mark Webber, Homer Murray, Larry Fessenden

Instruktør:

Jim Jarmusch

Filmlængde:

105 minutter

Genre:

Komedie, Komedie

Broken Flowers

FilmenDen populære formular i Hollywood består af glansbilleder i form af romantiske fortællinger, store eventyr og [i]The American Dream[/i]. Jim Jarmusch bevæger sig i sin vante stil mod strømmen og giver med “Broken Flowers” sit bud på en historie om livet, set i lyset af tilværelsens finurligheder og tilfældigheder. Det har resulteret i et glimrende alternativ til den alt for velkendte formel fra den amerikanske filmfabrik.

[image=12854]

Don Johnston er en succesfuld forretningsmand, der har alt hvad han ønsker – tror han i hvert fald. Da hans kæreste forlader ham, bliver han i tvivl om hvorvidt der måske alligevel er noget der mangler – noget han endnu ikke har oplevet på trods af sine mange forhold.

Umiddelbart inden kæresten forlader ham, modtager han en lyserød konvolut uden afsender. Brevet, antageligt skrevet af en ekskæreste, informerer ham om at han har en 19-årig søn, der har sat sig for at opsøge ham. Tanken om at han har et barn har Don ikke helt let ved at få ind i hovedet, men han får heldigvis støtte fra sin nabo og gode ven Winston, der straks begynder af forberede en efterforskning af hvor brevet kommer fra, og han vil have Don til at udføre arbejdet i marken.

[image=12852]

Winstons tilværelse med fire jobs og huset fuld af unger står i dyb kontrast til Dons tilbagelænede og nærmest sumpede tilværelse. Hos Winston er det familien der er i højsædet, og det går langsomt op for Don, der altid har levet som ungkarl, at han skal i denne retning, hvis han vil udvikle sig som menneske.

Men først skal vores Don Juan stå ansigt til ansigt med fortiden, og Winston sender ham afsted for at opstøve de kvinder han har været sammen med 20 år forinden for, gennem nogle små ledetråde, at forsøge at finde ud af hvem der er mor til hans søn.

Bill Murray fungerer perfekt som denne nedtonede, kyniske karakter, og de medfølgende spøjse elementer bliver understøttet fint af filmens musik, der er med til at pifte Dons kedelige rejse op og tilføre en kende optimisme til de ellers grå omgivelser han rejser igennem. Nogle af situationerne hos ekskæresterne virker ganske uvirkelige, men de solide præstationer fra hele castet er med til at man forbliver opslugt i filmens univers.

[image=12853]

Jarmusch tager sig som oftest god tid til at fortælle sin historie. Vi trækkes gennem lange ensformige køreture og scener hvor Murrays udtryksløse ansigt er det eneste der optager billedet. Det viser sig dog ikke at være nogen tilfældighed. Filmens udfald havde nemlig ikke været nær så overbevisende uden det dræbende langsomme tempo, og samtidig bliver man [i]teaset[/i], akkompagneret af det drilske score og dermed er opmærksomheden konstant rettet mod det næste skridt på Dons rejse.
VideoBilledsiden af “Broken Flowers” består mest af enkle og statiske komposistioner. Det er ikke nogen revolutionerende cinematografi vi bliver præsenteret for, men det fungerer godt til filmens tema og ikke mindst tempo. På dvd har vi med et anamorphic transfer at gøre, i 1.77:1 aspect ratio. Selve kvaliteten af dette er desværre ikke i top. Billedet er ret grynet, hvilket naturligvis kan være et valg fra instruktørens side, men der er også tydelige tegn på edge enhancement og enkelte forekomster af snavs på transferet.

[image=12855]

Audio”Broken Flowers” dvd’en indeholder et engelsk Dolby Digital 5.1 lydspor uden de helt store armbevægelser. Lydmixet fokuserer primært på de forreste kanaler – der er ikke så meget at komme efter med hensyn til surround-effekter. Både dialog og musik er klar og tydelig, så lydsporet opfylder kravene til en film af denne type – dog kunne man godt have sat en smule mere fokus på bagkanalerne i filmens udendørssekvenser.
EkstramaterialeMan skal lede længe, hvis man håber på dybdeborende dokumentarer eller indholdsrige kommentarspor. Denne udgivelse har desværre ingen af delene. Ekstramaterialet indledes af dokumentaren “Fra start til slut”, der viser et par fraklip og nogle få spøjse situationer fra optagelserne. “Farmhouse”, på 6 minutter, er en lydoptagelse med Jim Jarmusch, der udtrykker sine tanker om filmen og fortæller lidt om hvordan han håber den enkelte seer vil danne sin egen mening om filmen. En forlænget scene og to trailere afslutter denne skuffende samling ekstramateriale.

[image=12850]

Kort om filmen

Bill Murray spiller singlen Don Johnston, der, da han bliver skrottet af sin seneste kæreste, modtager et anonymt brev om at han har en søn, der ønsker hans bekendtskab. Denne nye situation får Don til at undersøge sit personlige forhold til kvinder, istedet for at finde den næste kvinde i rækken. Don tager nu på selv-opdagelsesrejse, ved at besøge alle sine eks-kærester, der kan tænkes at have spor til mysteriet.

Ads by MGDK