“Changing Lanes” er en rejse ud i den menneskelige psyke. Det er samtidig en rigtig god film, der minder os om, til tider på ubehagelig vis, hvor let det kan være at gå over stregen.

Vi har med et dejlig originalt plot at gøre i “Changing Lanes”. To mennesker der aldrig før har mødt hinanden, støder sammen og hvad der starter med et hændeligt uheld, udvikler sig til en situation hvor den ene hævnakt følger den anden.

Det lyder måske som noget du har hørt før, og man kan da også drage en parallel til f.eks. Israel hvor hævnakt følger hævnagt. Det ligger desværre nok til den menneskelige natur at ville hævne sig hvis man er blevet gjort uret, og det er det der er spændende ved denne film, for det er meget troværdigt skildret.

Det er ret uhyggeligt at se hvordan de to kamphaner i filmen bevæger sig ud over den ene grænse efter den anden, og oftes uden at tænke over konsekvenserne før skaden er sket. Mange gange i løbet af filmen sidder man faktisk og ryster på hovedet over hvad det er de finder på… og samtidig sidder man og ser frem til at se det næste syge påfund de får.

I løbet af filmen oppiskes der en stemningnen, og desværre går luften ligesom af ballonen til sidst. Det er naturligvis ærgelig at slutningen ikke helt lever op til filmen… dertil er den alt for normal. Jeg havde forventet lidt mere på det punkt. Heldigvis så holdes filmen oppe af nogle ret gode skuespilpræstationer.

De to hovedroller spilles overbevisende af hhv. Ben Affleck og Samuel L. Jackson.

Affleck spiller den lidt popsmarte advokat Gavin Banek, der har så travlt og er så stresset at han uforvarende sætter gang i en lavine der truer med at ødelægge indtil flere personers liv. Jeg var ret imponeret af Afflecks præstation i denne film, han giver den virkelig alt hvad han har, og er stort set hele følelsesregisteret igennem. Det er en af hans bedste præstationer til dato.

Jackson er også yderst overbevisende som den tidligere alkoholiker, der tydeligvis har et problem med at kontrollere sin vrede. En yderst miserabel karakter, virkelig bliver vakt til live af genialt skuespil fra Jacksons side.

Både for Affleck og Jackson gælder det, at de er castet utroligt godt. De passer rigtig godt i deres roller, og derfor er deres skildringer af de to karakterer også yderst realistisk. Filmen er meget afhængig af de to hovedroller, og heldigvis leverer de begge meget gode præstationer.

På birollesiden har vi både Toni Collette, Sydney Pollack, John Hurt og Amanda Peet, der spiller nogle forholdsvis små, men gode roller. Specielt Amanda Peet spiller godt, som Baneks kone, og det er ret skræmmende at se hende udøve sin kontrol over Banek.