Jim Jarmusch byder endnu engang indenfor til en omgang mokka med dertil hørende smøger. Filmen serveres i elleve små bidder, eller tårer om man vil. Hver del varierer lige fra den lunkne tynde kop, der har svært ved at glide ned, til den friskbryggede aromatiske kop, som man ivrigt slubrer i sig. Den sorthvide billedstil og lydsidens [i]easylistening numre[/i] skaber en passende atmosfære til det kaffedrikkende, storrygende og stjernespækkede persongalleri, der spænder lige fra musikstjerner som Iggy Pop og Tom Waits til andre prominente navne som Bill Murray, Steve Buscemi, Roberto Benigni og Cate Blanchett. Fælles for dem alle er, at de spiller sig selv, men her stopper lighederne også i denne brogede flok absurde eksistenser.

Jim Jarmusch har tidligere lavet tre kortfilm om forholdet til kaffe og cigaretter. Spillefilmen “Coffee and Cigarettes” består af elleve listige kortfilm, hvor tre af dem er de tidligere udgivede værker. Den første er fra 1986, hvor vi ser den italienske [i]screwball[/i] Roberto Benignis mærkværdige møde med den afstumpede amerikanske multikunstner Steven Wright, vis stemme nogen vil kunne genkende som radioværtens fra Quentin Tarantinos “Reservoir Dogs”. Denne kortfilms originaltitel var “Coffee and Cigarettes”, men i spillefilmen har den fået den meget passende undertitel “Strange to Meet You”, hvilket det utvivlsomt måtte være at møde Benigni. Kortfilmen “Coffee and Cigarettes II: Memphis Version” (nu med titlen “Twins”) så dagens lys for første gang i 1989. Her spiller Steve Buscemi en indiskret servitrice, der starter en hylende morsom og helt langt ude Elvis-diskussion med søskendeparret Joie og Cinqué Lee, som er søskende til den provokerende filmskaber Spike Lee.

“Coffee and Cigarettes III: Somewhere in California” fra 1993 er det sidste stykke genbrug i Jarmuschs spillefilm “Coffee and Cigarettes”. Titlen “Somewhere in California” er bibeholdt i denne underfundige kortfilm, der huser de to gamle rødder Iggy Pop og Tom Waits. Samspillet mellem de to aldrende herrer er i top. Iggy Pop er nervøs over at mødes med den kølige Tom Waits, der roligt slingrer sig ind i båsen på dineren, for at få noget sort til halsen. Lungerne skal også tilfredsstilles til trods for, at begge folk er stoppet med rygningen. For som de hurtigt bliver enige om; man kan jo godt ryge, når man er stoppet. Så har man jo ikke længere et rygeproblem. Logikken er ikke til at tage fejl af?

Det svageste element i “Coffee and Cigarettes” er “Jack Shows Meg His Teslacoil”, dog tæt forfulgt af den kedelige “Champagne”. I “Jack Shows Meg His Teslacoil” ser vi søskendeparret Jack og Meg White, begge kendt fra det populære punkband The White Stripes, teste en underlig elektronisk maskine, der viser sig ikke at virke. Efter det mislykkede forsøg har de en lille diskussion om, hvad problemet kan skyldes. Ligeså fascinerende som The White Stripes er at lytte til, ligeså kedelige er de at overvære i dette fejlskud fra Jarmusch’ ellers så skarpladte pistol.