[b]Gamle kattestreger giver pote[/b]

Han danser som en drøm, fægter som en konge og drikker som en, ja, [i]kat[/i]. Han er Den bestøvlede kat! Vestens hurtigste mis med en umættelig appetit på eventyr, frække kvinder og frisk mælk. Og så er han hovedpersonen i en af de sjoveste og mest stilsikre animationsfilm i lang tid.

At basere en hel film på en bifigur fra en tidligere filmsucces er en kalkuleret måde at skrabe nemme penge ind på, og det ender ofte katastrofalt. Tænk bare på “The Scorpion King”, “Catwoman” eller “Du almægtige, Evan” – ikke just perler i Hollywoods filmskat. “Den bestøvlede kat” er undtagelsen, der bekræfter reglen.

Den lille kat med det store mindreværdskompleks var en af de adskillige eventyrfigurer, der medvirkede som [i]comic relief[/i] i “Shrek 2”. Nu er han sprunget ud som titelrollefigur i sin egen film, og her lander han overraskende elegant med alle fire poter på jorden. En af de mest åbenlyse grunde til det er, at “Den bestøvlede kat” fra start til slut oser af legesyg fortælleglæde og gakket humor. Den er alt det, de to første “Shrek”-film var, og som de to seneste i rækken kun kunne drømme om at være.

Filmen tager udgangspunkt i eventyret om Hans og bønnestagen, og vores helt med de store støvler vil gøre alt for at få fingre i de magiske bønner, som vil give ham respekt i den landsby, der har gjort ham lovløs. Men der er andre, som også er på jagt efter bønnerne, heriblandt den sexede Kitty Fløjlspote og ægget Klumpe Dumpe. Sammen begiver de sig ud på et klassisk eventyr, som vanen tro bliver dekonstrueret og parodieret undervejs, men som aldrig forfalder til ren og skær idioti og banaliteter. Bag den gakkede og legesyge facade ligger nemlig en evigtgyldig morale om svigt, tilgivelse og venskab, og den har vi vel alle brug for at blive husket på engang imellem.

Ellers er det [i]business as usual[/i] for DreamWorks, der aldrig har haft det samme bid og vid som storebroderen Pixar, men som til gengæld tvinger lattermusklerne på overarbejde, når de rammer plet. Det gør de heldigvis ofte i “Den bestøvlede kat”, der mere ender som en hyldest til Sergio Leones spaghetti-westerns og sagnomspundne helte som Zorro og El Mariachi end de klassiske eventyr, som figurerne udspringer fra.