[image=13193]
Filmen er ikke ulig et Agatha Christie mysterium, hvori alle har et skudsikkert alibi, og ingen kunne have gjort det, men ofret er ikke desto mindre særdeles dødt. Filmen er imidlertid mere optaget af de tragiske hændelser der førte dertil, end blot i at finde gerningsmanden. Der bliver taget hul på den betændte byld mange år senere, da et forlag køber retten til historien af Vince. De sætter den unge journalist Karen O’Conner (Alison Lohman) til at afklare sagens rette sammenhæng. Hun er en ambitiøs kvinde der er ivrig efter at slå sit navn fast og ikke skyr mange midler for at gøre det, men i denne sag får hun hurtigt svært ved at gennemskue tingenes rette årsager og farer mere og mere vild i et spind af løgne og manipulation.
[image=13191]
Den glatte showbiz overflade bliver holdt oppe mod de lavere instinkter der gennemsyder den, mens de sande forløb bliver afsløret, og vi langsomt nærmer os selve kernen i historien. I mellemtiden underholdes vi fornemt af Kevin Bacon og Colin Firth, som er perfekt castet til rollerne som henholdsvis ballademageren og det respektable indslag. De ville utvivlsomt udgøre et fornemt showpar i det virkelige liv. Deres had/kærlighedsforhold er den solide hjørnesten i filmen og visualiseres behændigt, bl.a. i en scene, hvor den ellers altid fornuftige Colin Firth eksploderer i raseri over en irriterende tilskuer der generer hans partner. Til gengæld er Alison Lohman ikke helt velfungerende som den unge journalist. Hun fremstår en anelse for ung og uskyldsren til en rolle der trods alt kræver en del ben i næsen. Hun er slet og ret for nem at overliste.
[image=13192]