De kan stadigvæk deres kram. Makkerparret Steen Rasmussen og Michael Wikke har i årtier produceret talrige tv-udsendelser og spillefilm spækket med mere fantasi og visuelt overskud end de fleste danske og endda internationale familiefilm. Og blot ét kig på deres seneste værks komplette titel (inklusive undertitel), “Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger”, klargør, at der er tale om noget ret specielt.

Kalles forældre, som ynder at flyve rundt i huset og synge om deres kommende spædbarn, får en datter, Lille, og Kalle har dermed fået sig en lillesøster. Men så snart at fødslen er overstået, bliver det klart, at der ikke er tale om noget helt almindeligt barn. Lille har nemlig vinger, men udover hendes nærmeste slægtninge, er der ikke mange, der er glade for dem, og alskens mennesker prøver ihærdigt at overbevise Kalles forældre om, at ‘hudlapperne’ skal kappes af. Det er naturligvis op til Lilles storebror at forhindre operationen, men det er lettere sagt end gjort.

Nicolas Bro har altid været eminent til at portrættere barnagtige, halvnaive personligheder. Det er derfor ikke overraskende, at manden er perfekt i rollen som den yderst uheldige og lettere infantile Alf, som drager af sted med Kalle i sin gamle Cadillac for at finde Lille. Selvom de ikke er særlig meget med, så gør Anders W. Berthelsen og Anne-Grethe Bjarup Riis det også godt som børnenes søde forældre, og filmen er læsset med morsomme gæsteoptrædener af folk som Caroline Henderson, Peter Frödin, Troels Lyby og Wikke og Rasmussen, der optræder som et par kirurger. Og så må man endelig ikke glemme at nævne Bodil Jørgensen, som er herlig som den stride kommunalarbejder, der gerne ser Lilles vinger afmonteret.

“Der var engang en dreng” er en fortryllende, charmerende og i sidste ende særdeles opløftende lille sag. Men selvom charmen og den gode, afsmittende stemning aldrig fordufter, så bliver tempoet en anelse langsomt efter de første par akter og før filmens endelige del, og ikke alle sange er lige så mindeværdige som hittet “Jeg vil ha’ en baby” – enkelte fremstår en anelse uinspirerede.

Det er heller ikke just svært at spotte, hvornår filmmagerne har benyttet sig af computer-effekter – men fordi filmens univers er så akavet og spøjst, godtager man næsten alt, der synes at afvige fra virkelighedens normer. Og når filmens endelige budskab – at det er helt okay at være anderledes og skille sig ud – virkelig slås fast med syvtommersøm i en af filmens allersidste scener, er det svært ikke at blive en smule rørt. Der er god grund til at se frem til Wikke og Rasmussens fremtidige produktioner.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. Dvd’en byder på et strålende transfer. Kontrasten er solid, farvetemperaturen er stabil, farverne er bedårende, og der er ingen tegn på digital støj eller pletter. Der er dog en snert af billedlig blødhed i enkelte scener, hvilket er ærgerligt, da langt størstedelen af filmen fremstår knivskarp. Yderst få tilfælde af minimal udtværing og edge-enhancement er også til stede. Coveret hævder for øvrigt fejlagtigt, at billedsiden præsenteres i billedforholdet 2.35:1.

AudioDet danske Dolby Digital 5.1 lydspor er også imponerende. Subwooferen disker op med en herlig bund, der ofte får gulvet til at vibrere, men aldrig truer med at overdøve lyden fra de andre højtalere. Centerhøjtaleren leverer dialogen krystalklart uden tilfælde af overstyring, knasen eller susen. Der er et par fine panoreringer, og samtlige højtalere udnyttes effektivt og skaber en stemningsfuld atmosfære, selvom enkelte effekter i baghøjtalerne måske alligevel leveres på et anelse for højt lydniveau. Især sangene lyder imponerende – fyldige og slagkraftige så man virkelig får lyst til at synge med og overdøve de rigtige sangere.

EkstramaterialeMan har mulighed for at se filmen i en såkaldt ‘karaoke’-udgave. Det vil egentlig blot sige, at hver gang en sang dukker op, popper der nogle tekster op, som bliver farvelagt i takt med, at ordene synges. Det er en fin lille funktion, som de mindste garanteret vil sætte pris på. Det er dog lidt ærgerligt, at der kun er DD2.0 lydspor på karaoke-sekvenserne, så man bliver nødt til at skifte lydspor, hvis man ser filmen i DD5.1.

Derudover er der desværre blot en enkelt trailer og to tv-reklamer.

OverallMakkerparet Wikke & Rasmussens seneste familieopus er en dejlig varmhjertet og aldeles charmerende lille sag. Et strålende ensemble leverer virkelig varen, men enkelte halvlangsomme passager og lidt for traditionelle sange forhindrer “Der var engang en dreng” i at tilegne sig status som en ny, dansk børnefilmsklassiker. Filmen ser godt ud på dvd og lyder mindst lige så godt, men lidt mere ekstramateriale havde klædt udgivelsen godt.