FilmenErnest Hemingway skrev engang om krigen, at den “[i]lokker alle mulige ting frem i èn, som man ellers skal bruge et helt liv på at lære.[/i]” En sandhed som Coppola skulle komme til at mærke på egen krop.

Manuskriptet, der er baseret på Joseph Conrads bog, Mørkets Hjerte, var i den indledende fase [i]”Ikke en film imod krigen, men snarere en apolitisk film, der beskæftigede sig med den mennneskelige naturs bestialitet og med krigen, som en fuldstændig naturlig manifesation for mennesket”[/i] har medmanuskriptforfatteren John Millius udtalt.

Det første udkast skrev Millius iøvrigt sammen med George Lucas, som Coppola opfordrede til selv at instruere, men Lucas valgte den “usikre” vej, og lavede istedet sin “lille” film hvor folk går rundt og slås med stave af lys.

“Dommedag Nu” gik langt over sit budget (som Coppola tog hele ansvaret for), og der findes en masse historier og rygter, om at Coppola næsten var besat af lave den ultimative film om krigen. Hvis folk ikke så det samme som ham, skaffede han dem bare af vejen. Hvad der nøjagtigt skete da Coppola overtog projektet, er der vist ingen der rigtigt kan forklare, men måske ligger svaret i citatet af Hemingway.

Nu har Coppola, så klippet sin Cannes-vindende version om, og tilføjet hele 49 minutter. Kan det så betale sig at udskifte den gamle DVD udgivelse med Reduxen? Ja, for pokker! Bl.a. har Martin Sheens Kaptajn Willard fået et strejf af varme (han er med til, at stjæle Kilgores surfboard og bytter et par tønder olie for, at hans besætning kan få damebesøg).

Willards rejse imod Kurtz, er også en rejse ind i de mørkeste kamre i menneskets psyke, og Coppola beskriver den stilfuldt med alle de værktøjer han har til rådighed. Dèt er hele filmens force. Til at starte med er det de åbne landskaber der dominerer, men jo mere vi hører til Kurtz (og jo dybere de kommer ind i junglen) formindskes og formørkes omgivelserne.

Hvorfor er Kurtz flygtet og hvorfor skal han likvideres? Han er en højtdekoreret oberst, som er flygtet fra systemet og alle rædslerne han har oplevet under krigen. Han har nu selv etableret sit eget alternativ (han er i ordets bogstaveligste forstand blevet en krigerpoet), som er et oprør mod systemet, men har samtidig forstørret systemets vanvid op til det synligt groteske. Hans oprør har forvandlet sig til en bekræftelse af systemet!

Her referencerer filmen til Sigmund Freud og hans Ødipuskompleks teori, og når The Doors synger deres sang “The End” kan det vist godt tages bogstavligt!

Francis Ford Coppola er en fremragende stilist, der kan sit håndværk (ihvertfald når han får et projekt, som kan inspirere ham). Filmen er en gennemført helstøbt enhed. Fra Vittorio Storaros billeder/lys- og røgeffekter til skuespillerne, er der ikke nogen der rager højere end andre, de er alle på lige fod. De har alle lavet den samme film, haft det samme mål. Et godt sammentømmeret orkester hvor Coppola svinger dirigentstokken.

Det er et paradoks, at de har lavet en film imod krigen, der får det værste frem i personerne i filmen, men samtidig får det bedste frem i dem selv bag filmen. Uden den forbandede krig ville vi ikke have denne forbandede gode film.

Selvom filmen foregår under Vietnamkrigen, handler den ikke om krigen (det er også derfor vi ikke ser noget fra Vietnamesernes synspunkt), men om fjenden indefra. Filmen stiller også flere spørgsmål end den besvarer. F.eks er slutningen helt åben, og har flere måder at ende på alt efter temperament.

Det er også en af grundene til at filmen deler sit publikum i to. En anden grund er at det også kommer an på, hvor man er henne i sit eget liv når man ser filmen. De fleste som har set filmen som barn, har en anden menig om den som voksne, eller det burde de ihvertfald have!

VideoUdgivelsen har fanastiske og skarpe billeder gengivet i Anamorphic Widesrceen 2.00:1. Eneste minus er, at bag på coveret står der udgivelsen er i 2.35:1, det er til at leve med, men det skal bare stå på coveret, så vi kan vide hvad vi får for vores penge, når vi køber filmen.

AudioLydensiden er et de mest detaljerede og komplekse jeg længe har hørt. Med masser af separationseffekter også i surroundkanalerne. Men selve lyddesignet er et kapitel for sig selv. F.eks i scenen hvor Dennis Hopper skamroser Kurtz, og imens han stemme bliver højere og højere, hører vi et par svin og sværmende fluer der også bliver højere og højere i volumen (som symbol på det absurde i at rose en morder). Og efter Hopper har sagt: “Am I gonna be the one that`s gonna set them straight? Look at me, wrong?” Kan vi høre en indfødt, en vismand, fremsige disse aahhyaya-agtige lyde og derefter peger Hopper på Willard og siger “You”.

Ekstra Materiale”The destruction of the Kurtz compound”
– En lille montage som ikke blev brugt til noget i filmen. Med eller uden kommentar af Francis Ford Coppola.

“Trailer”