[b]Tusmørket fortsætter[/b]

“Twilight” betyder på dansk “tusmørke”, og det er som bekendt det tidspunkt på dagen, hvor solen netop har forladt horisonten, og stjernens lysstråler danser en sidste vals på nattehimlen, før mørket trænger sig på. Den første “Twilight”-film var en appetitlig pærevælling af familievenlig horror og romantik, og den var mere følelsesladet og sober end de fleste fantasifyldte ungdomsfilm nu til dags. Men hvis “Twilight” udgjorde en næsten blændende start på serien, så har sagaen altså endnu ikke trådt ud af det mørke, som den begav sig ind i cirka halvvejs igennem sit første kapitel. Her erkendte vampyren Edward og teenagepigen Bella, at de elskede hinanden, og siden da har franchisen famlet febrilsk efter et nyt højdepunkt af tilsvarende slagkraft.

Føljetonens anden del, “New Moon”, havde sine stunder, men den slentrede ofte af sted i sneglefart uden noget klart mål i sigte. Selvom seriens tredje kapitel, “Eclipse”, afgjort er bedre, så ved den ofte heller ikke, hvad den skal tage sig til. Jovist, “New Moon” introducerede en potentiel konkurrent til Edward, varulven Jacob, men der blev aldrig sat et reelt spørgsmålstegn ved Bellas kærlighed til Edward, så et gedigent trekantsdrama udeblev. Alligevel forsøger filmmagerne fortsat – og stadigvæk uden held – at overbevise os om, at der er potentiale i trioens kærlighedskvaler.

Mens Jacob surmuler i baggrunden, bombarderer Bella og Edward konstant hinanden med alenlange kærlighedserklæringer. [i]”Jeg lover at elske dig hvert evigt eneste øjeblik for evigt,”[/i] siger Edward gudhjælpemig på et tidspunkt. Det er et scenarium, som gentages igen og igen uden megen variation. Måske havde føljetonen fungeret bedre, hvis turtelduernes forelskelse havde udgjort kulminationen på serien som helhed. I et forsøg på at sætte skub i tingene genintroducerer forfatterne en skurk fra den første film samt den grumme Volturi-vampyrklan, hvis medlemmer er iklædt antikke dragter, som får dem til at fremstå hamrende malplacerede i en film, der tydeligvis sigter efter at være moderne. Deres robotagtige mimik gør dem kun endnu mere karikerede og mindre faretruende.

Overordnet set trænger “Twilight”-serien altså til et gevaldigt los i røven. Selvom det ikke helt lykkes for ham at levere sparket, så var det en modig og klog beslutning at hyre David Slade til at instruere “Eclipse”. Den talentfulde brite, som skabte en anden vampyrfilm med markant kraftigere bid, “30 Days of Night”, har leveret den mest temperamentsfulde og visuelt interessante “Twilight”-film til dato. Slade begår endda seriens eneste mindeværdige actionsekvens, hvori Edwards familie og varulvene dyster mod en hær af aggressive blodsugere. Slade formår også at injicere en smule tiltrængt selvironi undervejs (omsider bemærker karaktererne selv, at de fleste fyre altid er trøjeløse), og den første akt er tempofyldt og forfriskende anderledes, men der går desværre ikke længe, før filmen begynder at gå i selvsving.

Heldigvis ser de computergenererede ulve langt bedre ud end i “New Moon”, men de ser stadigvæk langtfra godt [i]nok[/i] ud. Alle franchisens film og bøger har tjent kassen, så hvorfor bruger man dog ikke nogle ekstra gysser på at få filmen til at ligne en regulær blockbuster? Det vrimler dog med lamslående billeder af den nordamerikanske natur, og det er atter lykkedes “Twilight”-producerne at få dygtige komponister og musikere til at stå for soundtracket, som endda er blevet Grammy-nomineret.

Skuespillerne er også blevet bedre. I “Twilight” virkede Edwards gakkede adfærd til tider for overgearet, men i “Eclipse” har Robert Pattinson ramt den helt rette balance mellem akavet og forpint. Kristen Stewart har bevist i film som “Into the Wild” og “The Runaways”, at hun magter andet end at stirre længselsfuldt efter sin udkårne, men desværre beder manuskriptet hende sjældent om at gøre andet. Taylor Lautner, som spiller Jacob, har gennemgået den største forvandling foran kameraet. Han er ikke ligefrem fantastisk, men hans tydelige entusiasme tilføjer filmen en charme, som manuskriptet savner. “Twilight”-serien befinder sig altså stadigvæk i tusmørket, og franchisens fjerde og sidste bog, “Breaking Dawn”, skulle desværre være seriens værste afsnit, så der ser uheldigvis ikke ud til at være lys for enden af tunnellen…

[b]Video[/b]

Præsenteret i 1080p/AVC 2.40:1. “Eclipse” ser hovedsageligt glimrende ud i HD. I filmens mange smukke naturbilleder udviser transferet en imponerende dybde, som til tider fremstår direkte tredimensionel. Kontrasten er god, billedet er som regel knivskarpt, og farverne er kølige, men smukke. Edge-enhancement forekommer aldrig, men meget sjældent virker billedsiden en tand for komprimeret, hvilket resulterer i en markant lavere detaljerigdom.

[b]Audio[/b]

Diskens DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor er en anelse kedeligt. Der er masser af aktivitet og adskillige effektive panoreringer under actionsekvenserne, og både lyden og musikken kommer klokkeklart igennem, men den auditive atmosfære er forbavsende rutinepræget.

[b]Ekstramateriale[/b]

I modsætning til de fleste af Nordisk Films BD-udgivelser indeholder denne Blu-ray faktisk en smule ekstramateriale. Man savner dog virkelig en kapiteloversigt, og en del af ekstramaterialet vil formentlig udelukkende appellere til fans – såsom kommentarsporet med Kristen Stewart og Robert Pattinson. Dette er muligvis det værste kommentarspor, jeg nogensinde har lagt øre til. De to skuespillere bruger størstedelen af deres tid på ligegyldig mumlen og fnisen.

Kommentarsporet med forfatteren Stephenie Meyer og produceren Wyck Godfrey er desværre ikke meget bedre, men det er de seks medfølgende dokumentarer til gengæld, hvor man hører mere fra den altid velformulerede David Slade. Man kan også vælge at se klippene fra de forskellige dokumentarer, mens filmen kører. Derudover er her en stor stak slettede/forlængede scener, to musikvideoer, et billedgalleri og to lange montager, som indeholder hhv. alle klippene fra filmen med Edward og Jacob. Ekstramaterialet (bortset fra musikvideoerne og billedgalleriet) præsenteres i 1080p.