Filmz
En frygtelig kvinde

En frygtelig kvinde

Medvirkende:

Amanda Collin, Anders Juul, Rasmus Hammerich, Nicolai Jandorf Klok, Carla Mickelborg

Instruktør:

Christian Tafdrup

Filmlængde:

86 minutter

Genre:

Komedie, Drama

En frygtelig kvinde

[b]Mænd er fra Mars, kvinder er onde[/b]

Kære Christian. Jeg kan forstå, at du har haft en kæreste, der ikke var sød ved dig. Hun kunne ikke lide at give blowjobs, og hun tvang dig til at sælge din cd med Erann DD. For 10 kroner! Forholdet gik fra kinky sex til kålwraps og skænderi. Nu er det slut. Det er synd for dig, Christian.

[image=98880]

For dit alter ego i “En frygtelig kvinde” er godt nok en sølle stakkel af et offer. Det begynder ellers så godt for dig. Øl, bold og burger med gutterne, der kommer over til mandeaften, hvor du bliver introduceret til Marie. Hun er til en start en ægte [i]manic pixie dream girl[/i]. En urealistisk drengefantasi. Kommer forbi i stockings og høje hæle, inden hun knepper hjernen ud på dig efter en pizza på gulvet. Men derfra blev dit liv til et mareridt. Potteplanter, museumstur og glutenfrie lasagneplader. Du har det hårdt.

Måske du burde have drukket en øl med Nikolaj Arcel, inden du konkluderede, at alle kvinder er frygtelige hekse, der erstatter din “The Big Lebowski”-plakat i stuen med abstrakt kunst. Arcel lavede også en selvbiografisk parforholdsfilm tilbage i 2010 med titlen “Sandheden om mænd”. Manden var også der ved at blive kvalt i det pæne parforhold. Men det var ikke kvindens skyld. Nikolaj Arcel har og havde nemlig stor selvindsigt og -ironi. Det har du ikke. Han kunne pege på egne fejl. Det kan du ikke.

[image=98883]

For i “En frygtelig kvinde” er det hele hendes fejl. Du gjorde intet galt – kvinden er en heks, selv om du kun siger det sådan lidt for sjov. Jeg synes nu, at hun har en pointe, når hun skælder dig ud for at være for usikker. Hvorfor går det dig sådan på, at hun pynter med planter i jeres fælles lejlighed? Hjemme hos os er der fint plads til både potteplanter og playstation. Vi taler sammen og går begge på kompromis. Du skulle prøve det.

Du begyndte ellers så sikkert med “Forældre”, hvor du ikke havde problemer med det abstrakte. Der flyttede sønnen hjemmefra – nu bor han sammen med kæresten. Du er mere klog på forældre end parforhold. For det virker, som om en kærestes funktion for dig er en mund, der sutter pik. Du snakker jo med gutterne i badet efter bold, så hvorfor snakke med hende? Måske burde du forsøge at finde en kvinde, der deler dine interesser. For du gider jo ikke museum. Der keder du dig. Er det hendes skyld?

[image=98881]

Kort om filmen

“En frygtelig kvinde” er et komediedrama, om alt det frygtelige kvinder kan gøre mod mænd i et moderne parforhold, set gennem mandens øjne. Da Rasmus møder Marie, er han sikker på, at han har mødt kvinden i sit liv. Men der går ikke lang tid, før hun viser sig som et besidderisk og manipulerende væsen, der snedigt piller ham fra hinanden. “En frygtelig kvinde” er historien om kvindens ødelæggende insisteren på dominans i parforholdet. Et sandfærdigt portræt af kvindens frygtelige natur.

Galleri

Ads by MGDK