Filmz
Et smukt sind

A Beautiful Mind

Medvirkende:

Russell Crowe, Ed Harris, Jennifer Connelly, Christopher Plummer, Paul Bettany, Adam Goldberg, Josh Lucas, Anthony Rapp, Jason Gray-Stanford, Judd Hirsch, Austin Pendleton, Vivien Cardone, Jillie Simon, Victor Steinbach, Tanya Clarke, Thomas F. Walsh, Jesse Doran, Kent Cassella, Patrick Blindauer, John Blaylock, Roy Thinnes, Anthony Easton, Cheryl Howard, Josh Pais, David B. Allen, Michael Esper

Instruktør:

Ron Howard

Filmlængde:

135 minutter

Genre:

Drama, Romantik

Et smukt sind

I “Et smukt sind” leverer Russel Crowe en stærk og gribende præstation som matematikgeniet John Nash.

[image=273]

Filmen er nomineret til hele 8 oscars, og det er ikke tilfældigt, for den er som skabt til at vinde akademiets priser. Den indeholder alle de korrekte ingredienser: gode skuespillerpræstationer, et sentimentalt plot, og et budskab om at kærligheden kan overvinde alle forhindringer. Ironisk nok er det disse selv samme Hollywood konventioner, der forhindrer den i at blive det mesterværk, den kunne have været.

Sammenligner man den med tidligere Hollywoodproduktioner inden for samme tema, så som “Good Will Hunting” (1997) og “Det bliver ikke bedre” (1997), så er “Et smukt sind” dog betydeligt mere vovet og efter min mening langt bedre. Fortællerteknikken er usædvanlig, og det krakelerende ægteskab og Nash’s sindslidelser, er vist med alle de ubehagelige detaljer, som disse nødvendigvis må have. Dette hører så absolut til filmens styrker. Historien minder på mange måder om “Shine” (1996), men for enhver der måtte have set denne, vil “Et smukt sind” nok forekomme noget mere ordinær, og konventionel.

[image=274]

Kort om filmen

“Et smukt sind” skildrer den amerikanske matematiker og nobelprismodtager John Nash’s liv og psykiske problemer. Vi møder første gang den unge Nash i 1947, som en ung kejtet matematik-nørd ved Princeton University. Nash’s sociale evner er stort set ikke-eksisterende, og han lever et meget isoleret liv på universitetet. Til gengæld besidder han en forunderlig evne til at se talmønstre i alt omkring ham. I modsætning til hans mere jordnære kollegaer er Nash fuldstændigt fokuseret på at fremstille en banebrydende teori, der vil sikre ham anerkendelse. Han forsømmer sine forelæsninger, udgiver intet og er lige ved at blive smidt ud, da han endelig får en åbenbaring i form af en matematisk teori om ikke-korporative spil.

Nash’s karriere tager herefter fart, og han bliver hyret af efterretningsagenten William Parcher (Ed Harris) som den perfekte kodebryder. Samtidigt bliver Nash gift med Alicia (Jennifer Connelly). Efter et mislykket attentatforsøg af russiske agenter bliver Nash ramt af kronisk angst og panikanfald, og virkelighed og fantasi begynder at smelte sammen. Snart bliver ægteskabet og Nash’s åndsevner sat på en hård prøve.

Ads by MGDK