Da den 19-årige Sam Raimi og hans klassekammerat Bruce Campbell i sin tid bestemte sig for at kreere en lille, billig og effektiv splatterfilm, havde de aldrig i deres vildeste fantasier forudset, hvor stor en succes deres lille guldklump ville blive. Filmen skabte sin egen lille niche indenfor det enorme filmunivers, som senere blev fyldt op med mange lignende værker – gode, såvel som ringe. Men hvad hulen er det ved “Evil Dead”, som har gjort, at filmen har overlevet så længe? Raimis håb var blot at få fremvist filmen i en håndfuld drive-in biografer. Men det lykkedes faktisk at den ud på det store marked i tonsvis af biografer, millioner af VHS-eksemplarer og flere DVD-udgaver, og sågar at skabe den største kultfilm nogensinde indenfor gysergenren.

Men [i]hvorfor[/i]? Hvorfor taler man stadig om “Evil Dead”, og hvorfor har netop denne 23 år gamle film fået æren af at blive genudsendt i biografen her i lille Danmark? På overfladen er “Evil Dead” intet andet end en enorm simpel historie, som udspiller sig i et enormt velkendt miljø (en lille gruppe unge støder på nogle drabelige, grufulde døde dæmoner i en efterladt hytte midt i ingenmandsland). Desuden er mange af filmens special-effects – forudsigeligt nok – ikke just blevet bedre med alderen. Men i modsætning til filmens mange special-effects, er “Evil Dead” som film aldeles tidløs.

Det er på mange måder den perfekte gyserfilm. Den leverer varen, kort og kontant, med masser af energi og selvtillid, uden nogensinde at virke prætentiøs eller opblæst. “Evil Dead” var ikke skruet sammen af en gruppe forfængelige, penge-griske, hjerteløse fjolser, som så mange gysere i vor tid. Det er denne grad af filmisk ‘uskyld’, der gør den så opsigtsvækkende og attraktiv. Der er en lille smule teenager-romance i luften, men ellers dedicerer filmen hele sin spilletid til gyset. Det bliver til alt fra kannibalisme og voldsomme amputeringer, til en famøs ‘træ-voldtægts’ scene (som alene sørgede for at gøre filmen forbudt i mange lande) og en grufuld scene involverende en meget ‘alternativt’ brug af en blyant.

“Evil Dead” er langtfra nogen original eller særlig fortælling – historiemæssigt altså. Det, at en lille gruppe uskyldige isolerer sig i en hytte for at skjule sig for mørkets kræfter, er et plot, som er blevet brugt utallige gange i tonsvis af film, både før og efter “Evil Dead”. Filmen er også tydeligvis inspireret af Romeros to første “Living Dead” film og Hoopers “Texas Chainsaw Massacre”. Men Raimis stilistiske håndtering af filmens voldsomme begivenheder er i særdeleshed unik. Brugen af kameraet og klipningen er ofte kaotisk, men samtidig også særdeles effektiv og ekstremt fængende. Det er uden tvivl måden hvorpå filmen bliver fortalt, som er det centrale ved “Evil Dead” – selve plottet er bare drys på isen.

Bruce Campbell (som spiller filmens vigtigste karakter, Ash) er desværre aldrig rigtig slået igennem i filmverdenen, men hans rolle i de tre “Evil Dead” film har velfortjent gjort ham til et kolossalt ikon i den filmiske undergrund. Og det er i høj grad Campbells udstråling og karisma, som har været med til at gøre “Evil Dead” til en sand milepæl inden for filmhistorien. Det er nærmest en klassisk David og Goliath historie, om hvordan en lille produktion fejede alle de store blockbusters af banen og stjal genrens kongekrone lige for næsen af alle de andre film. Der er stadig meget få film i samme genre, som kan måle sig med “Evil Dead”. De fleste af disse synes tydeligvis inspireret af “Evil Dead”, såsom den brillante, hysterisk morsomme “Re-Animator”, som, ligesom “Evil Dead”, endda er blevet blåstemplet af kritikerne, på trods af det lidt overfladiske indhold.

Naturligvis bør filmens egen fortsættelse, “Evil Dead II: Dead By Dawn” (stadig hele gyserkomedie genrens film ‘numero uno’) også nævnes. Personligt synes jeg, at seriens 3. film (“Army of Darkness”) er ret middelmådig, og – i modsætning til de første to film – opblæst og ret uimponerende, men ligesom de to andre “Evil Dead” film er “Army of Darkness” en film, som bliver tilbedt af millioner af fans verden over.