Problemet med superkræfter er at de trods alt kun er seje hvis heltene rent faktisk har noget at bruge dem til. At have fået fantastiske evner der er ubrugelige er da næsten det mest deprimerende jeg kan forestille mig, men i “Fantastic Four” er det dog omtrent den historie der bliver fortalt. Filmen fortæller superheltenes oprindelseshistorie ligesom i “Batman Begins”. I den film vælger Batman at bekæmpe kriminaliteten og ondskaben. Hans beslutsomhed står dog i grel modsætning til de fantastiske fires, der aldrig synes at beslutte sig for noget særligt.

I filmen tager heltene (og skurken) på en rumekspedition for at undersøge en mystisk storm. De bliver alle bestrålet af stormen, vender tilbage til jorden og inden længe begynder de at udvikle sære kræfter. Reed Richards, en genial videnskabsmand, får evnen til at strække sig afsindigt langt. Richards er desuden lederen af gruppen – det siger han direkte i filmen, hvilket er ret heldigt, for ellers ville man aldrig ane det. Hans ekskæreste Sue Storm, verdens mest nedringede videnskabskvinde, får evnen til at blive usynlig og forme kraftfelter.

Med i gruppen er desuden Sues bror Johnny, som bliver i stand til at styre flammer. Han er gruppens rebelske indslag – det kan man mærke fordi der bliver spillet høj rock hver gang han dukker op på lærredet. Den sidste af de fantastiske fire er Ben Grimm der i sandhed bliver grim, da strålerne forvandler ham til en levende stenstatue. I det mindste følger der superstyrke og usårlighed med i pakken. Desuden får de fire følgeskab af Victor von Doom, en slags storstilet Kurt Thorsen der finanser rumrejsen, men som langsomt bliver forvandlet til en metalmand der kan skyde lyn.

Filmen bruger megen tid på at vise hvorledes de får deres superkræfter. Problemet er at det er temmelig uinteressant. Det får hurtigt form som en trivia der konstant belærer os om superkræfter, hvor energien burde være lagt på at gøre figurerne selv interessante. I stedet er de blevet karikerede og livløse, samt forsynet med reaktioner der ofte virker helt malplacerede. Som f.eks. Sue Storm der opdager at hun er ved at blive usynlig. Man burde vel forvente at hun ville blive rædselsslagen. Hvad nu hvis hun var ved at forsvinde permanent? Eller ved at dø? – men nej, det eneste hun brokker sig over er at hun ikke kan blive helt usynlig uden at smide tøjet. Stakkels kvinde.

Filmen lider ydermere af at være meget dårligt sat sammen. Flere steder er der urimelige hop i handlingen. I en scene skal holdet forbi en politispærring. Sue klæder sig derfor af og bliver usynlig, angiveligt for at snige sig forbi. Et klip senere er alle holdets medlemmer nu uforklarligt transporteret forbi afspærringen.

Selvom tegneserien “Fantastic Four” mangler den dybde som “X-Men” har, eller den naive uskyldighed som “Spider-Man” tegneserien besidder, så er der dog alligevel så mange gode elementer i tegneserien som burde være blevet udnyttet langt bedre. F.eks. er Victor von Doom formodentlig en af de bedste tegneserieskurke. Han indeholder rendyrket ondskab men også en snert af tragedie. Han er desuden særdeles velovervejet og kløgtig i sin handlemåde. I filmen er han derimod en ret ynkelig og dum hævner, hvis motiver er temmelig uklare. Han er ingen udfordrende modstander og det bliver derfor heller ingen bedrift at besejre ham.