Filmz
Final Destination 2

Final Destination 2

Medvirkende:

Keegan Connor Tracy, Tony Todd (I), Ali Larter, A.J. Cook, Michael Landes, Terrence 'T.C.' Carson, Jonathan Cherry, Sarah Carter (I), Lynda Boyd, David Paetkau, James N. Kirk, Justina Machado, Alex Rae, Shaun Sipos, Andrew Airlie

Instruktør:

David R. Ellis

Filmlængde:

100 minutter

Genre:

Gyser, Gyser, Thriller, Thriller

Final Destination 2

Underholdende og bloddryppende teenage-splatter”Final Destination 2″ er ligesom sin forgænger en underholdende og bloddryppende teenage-splatter, der hæver sig et godt stykke over diverse idéforladte “Scream”-kloner, både hvad angår udførelse og indhold.

[image=2912]

Da teenage-pigen Kimberly Corman en dag sætter sig ind i sin bil og kører af sted for at holde weekend med vennerne, efterlader bilen en mystisk blodplet på vejen. Den skal vise sig at være et varsel. Snart får Kimberly en forudanelse om en forfærdelig bilulykke, og hun stopper trafikken – til stor irritation for de ventende biler bag hende. Da ulykken indtræffer, indser de dog at de mirakuløst er undsluppet den visse død. Tror de da. Kimberly forsøger at forklare dem, at de faktisk har snydt skæbnen. Det var meningen de alle skulle være dræbt i ulykken, og at Døden nu vil komme efter dem én efter én for at kræve sit bytte…

“Final Destination 2” er ikke nogen særligt overraskende film, og lynhurtigt sidder man blot og venter på, at filmens personer skal blive indhentet og nakket af Døden på alle mulige og umulige måder. Der er klassiske scener som den med elevatoren, hvor der kommer et hoved i klemme i døren, og hvis man endnu ikke har fundet ud af, at man ikke skal stikke sin hånd ned i en affaldskværn, ville det måske være en god idé at se denne film. Men Døden har også en rigtig livlig fantasi, og sætter dødsfælder i værk som selv Storm P. ville misunde. Hvem ville f.eks. have troet at en airbag kunne være så farlig, eller at et tandlægebesøg ville kunne få så dødelige konsekvenser…?

[image=2913]

Kort om filmen

Fredag eftermiddag på landevej 23. Trafikken glider dovent af sted, og i bilkøen befinder den unge Kimberly Corman sig med sine nærmeste venner. Humøret er højt, men pludselig forvandles idyllen til et sandt mareridt. I et splitsekund ser Kimberly for sit indre øje en frygtelig bilulykke, hvor hun og hendes venner bliver dræbt. Af frygt vælger hun at stoppe trafikken – men for sent! Få sekunder efter indtræffer ulykken i virkeligheden, så Kimberly og resten af de overlevende må nu – i kapløb med tiden – forsøge at holde sig i live med Døden lige i hælene….

Ads by MGDK