[b]Pixar bader i den samme flod[/b]

Originalerne fra Pixar kan også finde på at hoppe i det samme bassin to gange. Eller flere. De har gentaget deres historier om biler og legetøj. Med varierende succes. Men havet er som bekendt stort. Derfor er der udmærket med plads til at svømme en tur med “Find Dory”, der er et godkendt sequel-vedhæng til originalen, “Find Nemo”.

Det handler igen om at finde en forsvunden familie. Og om personlig udvikling. På roadtrip igennem det blå hav. For 13 år siden var det sønnen Nemo, der skulle findes. Far Marlin tog på tur med Troels Lybys bekymrede stemme, der skulle lære, at man ikke kan beskytte sit barn imod hele verden. De skal nok klare den. Nu skal den glemsomme hjælpefisk Dory fra den første film finde sine forældre. Og finde troen på, at hun godt kan. Selv om det stadig er svært det der med hukommelsen. Hej, jeg hedder Dory… Hej, jeg hedder Dory… Hej… Jeg og resten af havet har fattet det.

Men selv om jeg har fattet det, og hjem-ud-hjem-skabelonen er blevet ctrl c/ctrl v’et fuldstændigt, så er gensynet med Dory alligevel dejligt. Mette Lisbys naive stemmeføring gør fisken med de blå fregner til godheden selv. Fordi hun ingen minder har. Alle mødes med åbne finner, men de er også hurtigt glemt igen. Derfor er Dory også havets mest ensomme fisk. Til hun mødte Marlin og Nemo i 2003. Dem husker hun. Og jeg husker Mette Lisby fra dengang. Hun fik mig helt til at glemme, at der er en stemme, der hedder Ellen DeGeneres på den anden side af det store hav.

Igen er det en opsplittet fortælling. Dory bliver fanget på et slags Den Blå Planet-akvarium i jagten på mor og far, imens klovnefiskene Marlin og Nemo forsøger at finde deres glemsomme veninde. Men det er faktisk et tredje spor, der holder “Find Dory” over vandet. I de mest nuttede flashbacks er Dory barn med de største øjne. Her kan hverken skralderobotten Wall-E eller drengen fra “Op” være med. Tænk at miste sådan en sød fisk. Den tanke varme effektivt op til et rørende klimaks af Bing Bong’ske dimensioner.

For “Find Dory” er bedst, når den søger roen. Når Dory forsøger at finde sig selv i det store blå frem for den hidsige skattejagt på mor og far i selskab med endnu en ensom – blæksprutten Hank, der har tre hjerter og syv arme. Udenfor bringer Marlin og Nemo tiltrængt [i]deadpan[/i], når to stenede søløver mobber en tredje, Leo, ned fra deres sten. For ikke at tale om den eneste egentlig skurk i uskikkelig skikkelse af cremekongen Ole Henriksen, der som stemme for akvariet lover alt godt til havets indbyggere.