Anmeldt på baggrund af 4 ud af 7 afsnit

Øst for Paradis er den slags fortælling, der enten har brug for en detaljeret introduktion, eller slet ikke har brug for nogen. I begge tilfælde udtrykker det netop dét, som de fleste er klar over: Øst for Paradis er en klassiker.

Skrevet af John Steinbeck og første gang udgivet i 1952 fortæller den historien om de to brødre, Adam og Charlie Trask og deres møde med pigen, Cathy. Forholdet mellem disse og deres karakterers styrke, kommer til at spille en afgørende rolle på tværs af generationer.

På bibelsk manér er det en skæbnefortælling baseret på historien om brødrene Kain og Abel, der som bekendt ender med mordet på Abel og Guds fordømmelse af Kain, der er tvunget til at leve i evig landflygtighed på jorden, væk fra Edens have, øst for paradis.

Det er en historie om forholdet mellem det gode og det onde, mellem skyld og skam og det evigtgyldige forhold mellem mand og kvinde.

Øst for Paradis (2026) er inddelt i syv afsnit, der opdeler den 752 siders lange roman i syv kapitler, der hver tager hånd om skelsættende epoker i fortællingen med titler som ‘Brødrene’ og ‘Cathy’.

Florence Pugh spiller rollen som den forslåede og voksne Cathy, der dukker op på brødrenes gård med en skjult fortid. Det er på alle måder velvalgt, fordi Pugh som altid formår at skildre flere facetter i ét. Både det smukke og det sødmefulde udtryk, men i den grad også i det grimme, hadefulde og på kanten til sindssyge-udtryk, som hun leverer formfuldendt i karakteren Cathy (og som hun blandt andet også er kendt for fra Don’t Worry Darling og Midsommar).

Med Cathy er der nemlig altid noget koldt og ildevarslende, der løber ned af ryggen på én. Nok kender man fortællingen om kvinden i mændenes verden, men i dette tilfælde er det som om, det er mændene i kvindens verden, og de manipuleres rundt.

Hovedpersonerne følges fra de er børn, hvor de på hver sin måde præges af deres familier, til de er voksne og selv får børn, der kan blive præget.

Filmisk stiller det ét krav: forskellige skuespillere.

Og her må nogle siges at være mere velvalgte end andre. De to Trask-brødre, der primært spilles af Mike Faist og Christopher Abbott, bliver hurtigt overskygget af deres yngre jeg – skuespillerne Costa D’Angelo som Adam og Tom Sweet som Charles. I en sådan grad, at det er svært at ryste af sig undervejs, og kløften mellem Mike Faist og Christopher Abbotts skuespil overfor Florence Pughs kvaliteter og karakter forekommer for stor.

“An angel needs a paradise”

Mødet med Cathy splitter brødrene Trask endnu mere end før: både psykisk og fysisk. Adam er fast besluttet på, at han og Cathy, der nu er hans kone, skal flytte til Salinas i Californien, der i den periode markerer det nye Amerika. Cathy er alt andet end glad, Charles er bitter og Adam er både blind og bevæget af de nye muligheder, han øjner.

For en der ikke har læst eller kender til Øst for Paradis på forhånd, er der en del plotmæssige huller og karaktermæssige valg, der forekommer, i mangel af bedre ord … iøjnefaldende.

Hvorfor drages brødrene overhovedet af Cathy?

Hvorfor lader Cathy sig føre med til Salinas?

Det er som i enhver danskundervisning; tæppet er aldrig bare rødt, der er altid noget bagved.

Man både frydes og forarges over Cathys måde at stritte imod de gængse kønsroller på og hendes trang til at være herre over egen krop og sjæl. Det indebærer en del eksplicitte scener, der også sætter streg under den syndige og seksuelle undertone, der er allestedsnærværende. Religionen, familien, seksualiteten, skylden og kampen mellem det gode og det onde er alle tematikker, der hæves op og bliver hinandens ligeværdige. På godt og på ondt.

Det er i seriens tredje afsnit, at man begynder at overgive sig til fortællingen. Indtil da har det føltes en anelse langhåret, men i Salinas, Californien, ændrer historien sig og bliver om noget endnu mere syndig.

Særligt introduktionen af de to karakterer, Lee (Hoon Lee) og Samuel Hamilton (Ciarán Hinds) tilføjer et kærkomment og menneskeligt pust til fortællingen. Hvor de andre karakterer i højere grad synes at være symboler på det gode og det onde, repræsenterer Lee og Samuel det menneskelige og snu.

De løfter serien flere meter i vejret.

Det er samtidig også dé og den videre handling, der giver en lysten til at se videre, og for alvor sætter gang i handlingen halvvejs i serien. Der introduceres to nye skuespillere, Joseph Zada og Joe Anders, som den nye generations brødre, Cal og Aron Trask, og det lover større dybde og mere handling for seriens afsluttende del.

Alt i alt er Øst for Paradis (2026) en langsommelig affære med en lettere grotesk sensualitet, tvivlsomme karakterer og dybsindige oneliners, der for hvert afsnit bevæger sig længere og længere øst for paradis – så langt, at man næsten håber, den skrider ud over afgrunden. For det er der, man fristes til at lade sig forføre.

Øst for Paradis kan ses på Netflix fra den 1. oktober 2026.