Money makes the world go aroundPenge er roden til alt ondt, siger man, men de kan ikke desto mindre nogle gange gøre forskellen mellem liv og død. Det må en gruppe KZ-lejrfanger sande, da deres liv kommer til at afhænge af, at de kan producere overbevisende falske penge, velvidende at de derved hjælper med at holde den tyske krigsmaskine i gang.

Det starter alt sammen med den jødiske Salomon Sorowitsch, der er en succesfuld falskmønter i 1930’ernes Berlin. Her lever han det søde liv med champagne, kaviar og hurtige damer. En dag da han er for uforsigtig, bliver han fanget og sendt til Mauthausen-lejren. Takket være en blanding af snarrådighed og held lykkes det Sorowitsch at overleve, ved at han bruger sit kunstneriske talent til at lave forskønnede portrætter af de nazistiske soldater.

Fem lange år senere bliver han imidlertid overført til Sachsenhausen, da tyskerne iværksætter en storstilet falskmønteraktion til at finansiere den krig, de er ved at tabe. Sorowitsch bliver sat til at lede en gruppe jødiske typografer, tegnere og bankfolk, der i al hemmelighed skal producere falske pund og dollars. Mændene lever afskåret fra omverdenen midt i koncentrationslejren under langt bedre kår end resten af lejrens indsatte, men med bevidstheden om at hvis de fejler, bliver de prompte henrettet. Sorowitsch pragmatiske overleverinstinkt bliver imidlertid konfronteret med den idealistiske medfange August Diehl, der er villig til at risikere liv og lemmer for at sabotere tyskernes pengeprojekt.

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at tysk film er inde i en fantastisk periode. Med værker som “Der Untergang”, “Sophie Scholl – De sidste dage” og ikke mindst den fremragende “De andres liv”, der velfortjent modtog en Oscar for bedste udenlandske film, har tyskerne leveret nogle bemærkelsesværdige film, som tager et opgør med den fortid, der stadig spøger. Perlerækken har imidlertid også gjort os temmelig forvent med tyske kvalitetsfilm, og det er måske til dels et problem for “Forfalskerne”, der i førnævnte selskab fremtræder betydelig mere ordinær og banal. Film i koncentrationslejre har trods alt været hverdagskost i årevis.

Filmen er baseret på en sand historie, og bringer dermed også lys over et overset kapitel i tysk historie. Selve filmens hovedtema – afvejningen mellem overlevelse og pligt – er dens stærkeste kort, og vækker minder om film som “Broen over floden Kwai”. Ligesom i den er man i “Forfalskerne” ofte i tvivl om, hos hvem sympatien bør ligge, når Diehl fanatisk er indstillet på at ofre sine medfangers liv for en sag, der synes uvis. Koncentrationslejrenes ufattelige rædsler foregår aldrig direkte på lærredet, og filmen formår i stedet ganske effektivt at antyde lidelserne på den anden side af hegnet.