[b]Bonderøvswestern[/b]

Scenarioet genkendes hurtigt fra svundne tiders westernfilm. Langt fra civilisationens trygge rammer rider en ensom fremmede ind i en ussel og mennesketom by. Vi som tilskuere ved intet, og alligevel er det klart, at hverken den fremmede eller byen nogensinde vil være den samme igen.

“Frygtelig lykkelig” er i hænderne på instruktør Henrik Ruben Genz blevet til en nutidig bonderøvswestern, hvor man som tilskuer let genkender strukturen og virkemidlerne fra westerngenren. Her er det blot Sønderjyllands flade og øde natur, der danner rammerne for handlingen frem for flotte golde bjerglandskaber. Du finder endda det samme gadebillede, som du ville i en klassisk western. Dog er bedemanden udskiftet med læge, saloon udskiftet med kro, og sheriffen er her blot en landbetjent.

Politibetjenten Robert bortvises i vanære fra storbyens charme og datterens smil og skal nu bevise sit værd blandt tumper og køer midt i Sønderjylland. Hvor rigtige mænd drikker guldøl til de segner, og alt andet ikke rigtig betyder noget. Her midt i Sønderjylland, hvor alt og alle per definition er langt væk, og intet rigtig sker, skal Robert ikke bare finde sig selv som menneske, men også håndhæve loven – hvilket viser sig at blive en svær balancegang. Dels gøres alting nu bedst, hvis man gør, som man plejer. Dels har de få sjæle, som bor i denne glemte afkrog af Danmark, alle deres egne særheder og hemmeligheder. Hurtigt bliver Robert inddraget i konflikter og misforståelser og skaber derpå sine egne hemmeligheder.

Det lykkes flot i filmen at fremstille en lille grim og utrolig ucharmerende jysk landsby således, den fremstår både mystisk og fuld af hemmeligheder. Her mellem de nikotinfarvede vægge med permanente vandskader er menneskeheden i forfald. De gummistøvlebeklædte landsbybeboere fremvises på intet tidspunkt som tiltalende. Via den rette belysning, massevis af sved, rygning og tøj fra 70’erne ligner de alle noget fra tv-serien “Twin Peaks”. Det groteske visuelle udtryk passer perfekt til den skæve historie i filmen.

Desværre matcher skuespillet ikke den visuelle side lige godt gennem filmen. Jakob Cedergren får aldrig helt fat i rollen som Robert. Overfladen er rigtig, og skuespillet udmærket, men det lykkes ikke Cedergren at fremvise den udvikling, Robert gennemgår i Sønderjylland særligt overbevisende. Ligeledes står Lene Maria Christensens præstation som Ingelise tilbage som lidt ufuldendt. Lars Brygmann er dog imponerende som den korrupte, selvmedicinerende læge og Kim Bodnia det perfekte valg som den lokale vildbasse og høvding, Jørgen. Anders Hove er også herlig som den klamme, stædige købmand Moos.