[b]Åndssvagt, men sandt…[/b]

Jeg ved godt, det her lyder fuldstændig åndssvagt, men der er ingen vej uden om: Næsten tre måneder inde i år 2013, som allerede har givet os gensyn med Schwarzenegger, Stallone og Statham samt et utilgiveligt “Die Hard”-makværk, viser den anden “G.I. Joe”-film sig at være årets hidtil bedste, hjernedøde actionbrag. Ja, virkelig. Og det på trods af, at den har Dwayne Johnson og Channing Tatum blandt hovedrollerne, er i 3D og er instrueret af Jon M. Chu, der vel er bedst kendt for sin dokumentarfilm “Justin Bieber: Never Say Never”. Ja, [i]virkelig[/i]!

Handlingen er bestemt ikke svær at følge med i: Den onde Cobra-organisation spøger stadig og har i al hemmelighed taget den amerikanske præsident til fange og erstattet ham med en imitator. Nu pønser Cobra på at overtage verdensherredømmet via atomtrusler, Zeus-missiler og et storstilet angreb på den heroiske G.I. Joe-militærenhed. Men alt går naturligvis ikke Cobras vej, for Roadblock (Dwayne Johnson) og Lady Jaye (Adrianne Palicki) er rå G.I. Joes, og Bruce Willis er ikke pensioneret endnu. Og man skal i øvrigt heller ikke prøve at tage røven på en ninja!

Det, der får dette latterlige plot til at fungere, er, at det supplerer resten af filmens legetøjsagtige univers usigeligt godt! For det første skal der lyde ros for, at det store persongalleri ikke udvander filmen, men tværtimod sikrer, at der på trods af det tynde plot altid er nogen, der har noget at foretage sig. Derudover undgår filmen al påtaget selvironi, mens den til gengæld oser af [i]selvsikker[/i] selvironi! Heri adskiller denne film sig også fra artsfællerne i “The Expendables”-serien, hvor alting er så anstrengt, påtaget og dermed selvhøjtideligt, at slutresultatet er noget frygteligt juks. “G.I. Joe: Gengældelsen” står imidlertid ved det, den er: Bulder, brag og pompøs action for 185 millioner dollars!

Og hvad kan man så få for det? Man kan eksempelvis få ninjaer, der svinger sig mellem Himalayas bjerge og slås med samuraisværd. Man kan få højeksplosive, lysende bier. Og man kan få lov til at se hele London blive pulveriseret af gigantiske missiler! Jeg mener… hvem har ikke lyst til at se det?! Oven i hatten er alle actionscenerne enormt godt lavet (igen en stor forskel på denne film og “The Expendables”), og de er lige så urealistiske, som de er hæsblæsende! 3D-effekterne gør det bestemt ikke mindre godt, selvom der dog forekommer irriterende meget [i]ghosting[/i] i baggrunden af billederne, hvis fokus er på forgrunden.

Manuskriptet har en lidt sløj start, hvor jokes og dialog ikke rigtig fungerer endnu. Det er først, når den for alvor actionprægede del af filmen tager fart (hvilket man heldigvis ikke skal vente specielt længe på), at “G.I. Joe: Gengældelsen” finder sig til rette i sit stilsikkert åndssvage legetøjsformat og snart sagt kan fyre hvilken som helst tåbelighed af med overvældende succes. Specielt gør Jonathan Pryce det godt som både falsk [i]og[/i] ægte præsident, og han står for flere af filmens sjoveste replikker, der tilmed har en geopolitisk pondus i bedste “Iron Sky”-stil.