Filmz
Game of Thrones – Sæson 8: Afsnit 1

Game of Thrones

Medvirkende:

Emilia Clarke, Peter Dinklage, Kit Harington

Instruktør:

David Benioff, D.B. Weiss

Filmlængde:

432 minutter

Game of Thrones – Sæson 8: Afsnit 1

 

Fra første sekund kunne jeg mærke det. Det gav et sug i maven. Dun dun dundundundun, dundundundun. Det bliver stort!

 

Så er det nu. Nu skal vi have konklusionen på det største seriefænomen. Nogensinde.

 

Den følelse lod første times tid i Westeros mig ikke glemme.

 

Det til trods for at dette første afsnit af denne sidste sæson minder utroligt meget om første afsnit i alle andre af de syv foregående sæsoner.

 

For der er jo gået lang tid siden, vi fik nyt fra Westeros. Faktisk rekordlænge. Halvandet år.

 

Derfor står den på opdatering. Som sædvanlig.

 

Hvor er det nu, hvem er? Hvem er det nu, hvem er? Hvem kan lide hinanden? Vigtigere: Hvem kan ikke?

 

Det har faktisk aldrig været mere overskueligt end her i begyndelsen på enden.

 

For nu er alle stort set samlet. I hvert fald i to lejre. Og en tredje, hvis man tæller de onde og kolde med lidt længere nordpå.

 

Og aldrig har banen været mere overskueligt kridtet op.

 

Nu har vi de gode i Winterfell. Jon, Daenerys, Tyrion. Alle dem, som man skal holde med.

 

For dem er der kun én ting, der gælder i denne sæson: Kampen imod The Night King.

 

Men i Westeros kan ens personlige og politiske interesser som bekendt være vigtigere end dommedag.

 

Det sørger de udspekulerede sydlandske typer i King’s Landing for, at jeg ikke glemmer.

 

[i]’Good'[/i], smiler altid modbydelige Cersei, da hun får nys om murens fald. Hendes interesser i Jerntronen vægter højere end kampen imod det onde.

 

Men uanset om man er i syd eller nord, så vil sæbeoperaen Westeros også lege med. Som altid.

 

I stedet for Catelyn Stark, der i allerførste afsnit tilbage i 2011, tog imod en blond dronning, står nu Sansa og tager imod en endnu mere blond en af slagsen. Med samme høflige gloser og foragt i øjnene.

 

Nærmest et flashback til begyndelsen. Det hele bindes sammen. Otte års seriehistorie.

 

Og begyndelsen på enden er som forventet.

 

En lille opdatering inden helvede kan bryde løs i Westeros endnu en gang. En sidste gang.

 

Og bedst som jeg troede, at der ikke kunne blinkes tilbage til allerførste afsnit igen, så er der et barn. Med isblå øjne.

 

Det bliver stort!

 

Game of Thrones Sæson 8 anmeldelse / Filmz.dk

 

Trailer

Galleri

Trailer Game of thrones Sæson 8 sidste / Filmz.dk
Ads by MGDK