Filmz
Game of Thrones – Sæson 8: Afsnit 5

Game of Thrones

Medvirkende:

Emilia Clarke, Peter Dinklage, Kit Harington

Instruktør:

David Benioff, D.B. Weiss

Filmlængde:

432 minutter

Game of Thrones – Sæson 8: Afsnit 5

 

[i]’Når en Targaryen fødes, slår guderne plat og krone, og alle holder vejret.'[/i]

 

Sådan siger Varys til Jon, da The King of the North ankommer til Dragonstone før det sidste slag. 

 

Varys ved godt med Jon. Men nu tvivler han på Daenerys.

 

Igennem syv tidligere sæsoner har jeg ikke tvivlet på, hvad vej mønten landede med Dragemoderen. Hun er ikke sin modbydelige bror. Hun er ikke sin gale far.

 

Men her på næstsidste trin for “Game of Thrones” vælger de at ændre det. 

 

Hun ser ingen. Nægter at spise. Vil dræbe alle. Som i alle. Uanset hvor meget hendes hånd, Tyrion, forsøger at overbevise hende om andet. 

 

Det er med blandede følelser, at jeg er vidne til dette karakterskifte. 

 

Det kommer så pludseligt. Hun har altid før kunnet skelne mellem at være barmhjertig og nådesløs. Vidst hvornår det ene eller det andet var det rigtige.

 

Nu kommer det onde ud at det blå. 

 

Det forstærker en tendens her i de sidste par sæsoner. Efter HBO overhalede George R. R. Martins bøger.

 

Nu er der hurtige, dramatiske plot-twists fremfor lang karakterudvikling. 

 

Til gengæld virker det efter hensigten. Effekt over årsag. Det tænder en ild op, der heller ikke har hersket i Westeros i et par sæsoner. 

 

Nu aner jeg ikke længere, hvem jeg skal holde med.

 

Jeg var før så sikker i min sag. Jeg viftede med flag af ulve og drager og blev sur, når løvens logo blev luftet. 

 

Nu går jeg ind til næste uges sidste slag i tvivl. Er tronen virkelig det værd?

 

Det virker, som om Arya forstår mig. Hun vandrer selvsikkert mod The Red Keep. Hun har en remse af navne, der skal krydses af – én af dem sidder på tronen.

 

En halv time senere render hun forvildet og forvirret rundt i Kings Landing. Blod, støv og ild alle vegne. 

 

Det er ækelt at være vidne til. Som at se alt det, de kæmpede for i “The Long Night”, siden blive til aske omkring dem. 

 

Jeg har efterhånden lært med “Game of Thrones”, at det er svært at holde med nogen. Enten dør de, eller også viser de sider, jeg ikke skulle have set.

 

Efterhånden holder jeg mest med Varys. Han gør, hvad der er bedst for Westeros. 

 

Og måske er dragedronningen slet ikke det bedste? Gad vide, hvordan mønten lander.

 

Game of Thrones Sæson 8 Afsnit 5 anmeldelse / Filmz.dk

 

Trailer

Galleri

Trailer Game of thrones Sæson 8 sidste / Filmz.dk
Ads by MGDK