[i]Ondskaben vågner[/i] lyder den danske undertitel til “Hannibal Rising” – den femte film om den ekstremt intelligente, sofistikerede og hensynsløse kannibal, Hannibal Lecter. Men der er vitterligt ikke meget, der synes at vågne op (eller holde publikum vågne) i Peter Webbers forbavsende ineffektive og fuldstændig overflødige film.

Det kommer ikke som den store overraskelse, at filmens legendariske 87-årige producer, Dino De Laurentiis, har ladet sig inspirere af en af tidens største filmtrends og produceret en såkaldt prequel, der beretter om Hannibals unge år. Angiveligt bad De Laurentiis direkte forfatteren Thomas Harris om at skrive romanen, så han kunne producere en filmatisering og atter skovle penge ind på en film om den populære menneskeæder. Harris skrev også manuskriptet til filmudgaven, der udkom i biografen kun et par måneder efter udgivelsen af romanen, og meget tyder på, at Harris nedfældede historien i én pærevælling.

I stedet for en belysende og fascinerende skildring af den enigmatiske Hannibals barn- og ungdom, får vi serveret en konventionel og forudsigelig thriller, der aldrig får luft under vingerne, og som minder om talløse andre fortællinger om hævn og selvtægt. Under 2. Verdenskrig mister den 11-årige, litauiske Hannibal sin lillesøster, Mischa, da en gruppe soldater bryder ind i deres hjem og senere æder hende nogle dage efter, at børnenes forældre er blevet slået ihjel. Hannibal overlever, og efter nogle års ophold på et børnehjem drager han til sin afdøde onkels franske palæ, hvor hans tante, Murasaki, residerer. Imens han studerer, opsporer han soldaterne én efter én og afliver dem.

Det er, som om Harris ikke har følt det nødvendigt at introducere sin karrieres største indtægtskilde ordentligt, fordi vi allerede har stiftet bekendtskab med figuren i adskillige andre film. Hannibals forvandling fra skrækslagen knægt til psykotisk, koldblodig morder indtræffer for pludseligt. Og scenen, hvor Hannibal ifører sig en japansk maske, der ligner hans mundkurv fra “Ondskabens øjne”, stinker langt væk af et desperat forsøg på at forbinde “Hannibal Rising” med resten af seriens kapitler. Til gengæld er filmen visuelt sprudlende, hvilket ikke overrasker, da Webber også instruerede den betagende “Girl with a Pearl Earring”. Masser af kræfter er tydeligvis blevet lagt i at skabe en troværdig udgave af 50’ernes Europa, og både kostumerne og kulisserne er smukke.

22-årige franske Gaspard Ulliels præstation som den unge Hannibal er hæderlig, men en smule stiv, og hans monotone stemmeføring og mekaniske kropssprog demonstrerer, at han forsøger at efterligne Anthony Hopkins’ fortolkning af karakteren i stedet for at gøre rollen til sin helt egen. Det er især synd, eftersom den unge aktør tydeligvis besidder talent. Andre af Ulliels kompetente kollegaer, såsom den bedårende Gong Li, Dominic West, Kevin McKidd og Rhys Ifans, gør også, hvad de kan – men Hannibal (hvis han altså eksisterede) ville nok være den allerførste til at fortælle os, at der slet ikke er nok kød på karaktererne.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Som sagt er “Hannibal Rising” en visuel fornøjelse, og heldigvis bliver filmens imponerende billedside præsenteret optimalt på udgivelsen. Farverne er smukke og aldrig for matte eller kraftige. Kontrasten er fuldstændig solid, og der går ingen detaljer tabt under de mange nattescener eller i billedets mørkeste afkroge. Der er ingen edge-enhancement, støj, snavs eller udtværing. Derudover er der tale om endnu et Nordisk Film-transfer, der har et attraktivt, filmagtigt look. Et af årets bedste transfers.

AudioDiscens Dolby Digital 5.1 mix er også fornemt. Lyden er krystalklar og besidder en dejlig rumklang. Derudover er der adskillige gode panoreringer. Der er ingen irriterende auditive fejl, og der skabes også en god atmosfære. Musikken får lov til at folde sig godt ud, men hverken den eller andre dele af lydsporet kommer til at dominere for kraftigt. Lydsporet besidder også en god bund.

EkstramaterialeHer er intet (ikke engang en ordentlig menu) udover trailere til “The Illusionist”, “The Good Shepherd”, “Harsh Times” og “DOA: Dead or Alive”.