[b]Når aparte modsætninger mødes[/b]

Jeg har altid haft et ømt punkt for “The Heat”-instruktøren Paul Feigs tv-serie, “Freaks and Geeks”, der ikke bare gav et ægte indblik i teenagelivet, men også var rørende og rørende humoristisk. Derfor var jeg ikke så overrasket over, at jeg også nød Feigs nyeste film, “The Heat” – en vitterligt sjov komedie, der gør noget nyt med en ellers fortærsket genreskabelon.

FBI-agenten Sarah Ashburn (Sandra Bullock) er den bedste agent inden for bureauet. Hun er desværre også arrogant, ulidelig og noget af en vigtigper, så hun er mildest talt ikke populær blandt sine kolleger. For at opklare en sag (og forhåbentlig opnå den store forfremmelse) bliver hun nødt til at arbejde sammen med den bindegale politibetjent Shannon Mullins (Melissa McCarthy), der ikke er meget for Ashburns bedrevidende attitude. Men forståelsen for hinandens arbejdsmetoder bliver selvfølgelig fremmet med tiden, og snart skal der mere end et par mord og farlige forbrydere til at stoppe de to hårdføre kvinder.

Vi har set det før i film som “Midnight Run”, “The Other Guys” og “48 timer”… [i]Buddy comedy[/i]-filmen, hvor to vidt forskellige mænd må arbejde sammen for at finde skurken, alt imens de går hinanden på nerverne. “The Heat” byder ikke på meget nyt under solen bortset fra, at heltene denne gang er kvinder ligesom i McCarthys gennembrudsfilm, “Brudepiger” fra 2011, der for resten også var instrueret af Paul Feig. Måske er det, fordi Feig tydeligvis ved, at det er McCarthy og Bullock, der gør “The Heat” til den sjove oplevelse, den er, at filmen koncentrerer sig primært om sine to hovedpersoner.

Som duo er Bullock og McCarthy en kæmpe øjenåbner for de tilskuere, der tror, at kvinder ikke kan være sjove. McCarthy er tilmed et bevis på, at kvinder ikke bare kan være sjove, men sommetider (og det sker sjældent, indrømmer denne kvindelige anmelder) endda [i]endnu[/i] sjovere end deres mandlige kolleger. McCarthy har en perfekt komisk timing og en pragtfuld fandenivoldskhed, der virker helt naturlig for hende. Hun udviser ingen forfængelighed eller desperat stræben efter at få folk til at grine, hvilket er grunden til, at sidstnævnte lykkes til fulde. Kvinden er simpelthen et naturtalent, som suppleres godt af Bullock, der gør det svært ikke at holde af Ashburn på trods af hendes blærede attitude. Der har altid været noget sympatisk og en anelse sårbart over Bullock, hvilket Feig her drager fordel af.

Men hvorfor, hvorfor, [i]hvorfor[/i] skal film i dag være så lange?! “The Heat” har en spilletid på næsten to timer, og det er med til at deeskalere tempoet, der ville have været meget mere stabilt og eftertrykkeligt, hvis man bare havde skåret en halv time af filmen, der nemt kunne være undværet. En lang spilletid gør ikke nødvendigvis en film bedre, og i “The Heat” bliver man kun frustreret over alt det unødvendige fedt. Filmen har ydermere ikke plot nok til at udfylde sine 117 minutter, hvilket nogle gange får “The Heat” til at minde mere om et fragmenteret sketch-show end en egentlig spillefilm.