Kriminelle, stofmisbrugere, bistandsklienter, alkoholikere, invalidepensionister… de er ikke bare irriterende, de er også dyre for samfundet. Så hvorfor ikke skaffe os af med de trælse tabere én gang for alle? Hvorfor ikke få løst problemet permanent?

Det synes regeringen i hvert fald er en god ide i den politiske satire “Hvordan vi slipper af med de andre”. En ivrig embedsmand har nemlig gjort en opdagelse. Han har krydsrefereret de offentlige registre for at undersøge, hvem det egentlig er, der suger flest midler fra systemet. Det viser sig, at det er den samme lille gruppe af socialnassere, der har snablen nede i alle statskasserne. Indigneret skriver han derfor en ny lov, der kort sagt går ud på at likvidere de mest belastende elementer (selvom det vel ville være betydeligt nemmere og billigere, blot at lade være med at give dem penge). Den eneste chance for at overleve er, hvis man kan vise, at man har bidraget med et eller andet positivt til samfundet.

Det er under disse omstændigheder, at vi møder John, Gerda, Nancy, China, Ole og Melaine. De er alle blevet ført til en interneringslejr, hvor de venter på at komme til den samtale, der vil afgøre om de skal leve eller dø. For at overvære samtalen ankommer Folke, socialdemokratisk folketingsmedlem og vatnisse. Han skal sammen med den benhårde major Christian, der står for forhørene, afgøre hvem, der skal aflives. I al hemmelighed har oprøreren Sidse dog infiltreret gruppen, og hun har nu ganske få timer til at lære de tilbageholdte, hvordan de skal finde det værdifulde i deres mislykkede liv.

Politisk satire er ikke noget dansk film ser meget til, og det er unægtelig forfriskende med et værk, der tør gå imod strømmen. Instruktøren Anders Rønnow Karlund har tidligere stået bag “Besat” og den ligeledes politisk ladede “Den attende”. Denne gang har han forsøgt sig med en besk satire, der er et angreb på den indre svinehund, og vores fordomme overfor samfundets “belastende elementer”. Til det formål anvender filmen stærkt karikerede typer: Den alkoholiserede og handicappede scooterfører, den fladpandede bølle, den overfladiske bordelejer og den fordrukne kunstnertype, der aldrig får produceret andet end tomme ølflasker.

I rollen som den brutale forhørsleder brillerer Søren Pilmark. Med sin karismatiske fremtoning leverer han overbevisende den ene mere uhyrlige betragtning efter den anden. Underholdende er også Søren Fauli som det temmelig naive og lettere ynkelige folketingsmedlem. Derudover lyser Tommy Kenter op i en lille rolle som falleret keramiker.