[image=9553]
[u]”Portrait of Lars von Trier”[/u] gemmer, som titlen antyder, på et portræt af Trier, lavet for dansk TV2 i 1991, hvor han igen udspørges om sin person, sine arbejdsmetoder og karriere, men også om hvordan han pludselig fik at vide, at han ikke var jøde alligevel. Trier fortæller, at det skam har været vigtigt for ham at prøve, hvordan det er at være jøde og tilhøre et undertrykt folkefærd. På vanlig spydig facon forklarer han også, hvordan folk elsker når instruktører som normalt forbindes med avantgardistiske film laver helt almindelige produktioner, og at “Europa” faktisk er lavet med henblik på netop at udnytte denne opfattelse og vinde filmpriser. Programmet varer 32 min.
I [u]”One Day with Peter”[/u] følger vi Peter Ålbæk Jensen rundt på Zentropa, hvor han med en faretruende mængde kys og kram præsenterer os for ‘familien’ – de ansatte i filmbyen. Han fortæller lidt om, hvordan han endte som filmproducent, hvad der driver ham til dagligt og hvordan grimme mænd godt kan komme i bukserne på pigerne, hvis bare man har humor. Programmet afsluttes med Ålen i adamskostume, mens han tager en dukkert i Zentropas swimmingpool. Programmet varer 15 min.
[u]”Im Laboratoriums des Doktors von Trier”[/u] er fra 1998, varer 64 min. og tager et kig på hele Triers karriere frem til og med “Idioterne”. Der er interviews med Trier selv og adskillige Trier-eksperter og folk bag de forskellige film, herunder Tomas Gislason, Morten Arnfred, Peter Ålbæk Jensen og Dogme-broderen Thomas Vinterberg. Af skuespillere dukker bl.a. Emily Watson og Jens Albinus op. Vi ser Triers ‘Ekstra Bladet’ reklame, hører om visionerne bag Dogme-manifestet og ikke mindst hvordan en nøgen Trine Michelsen instrueres under optagelserne til “Idioterne”. Et virkelig godt program, der kommer vidt omkring, og byder på massevis af relevante betragtninger. Der tales både tysk og engelsk.
[u]”Lars von Trier Anecdotes”[/u] varer 17 min. Ifølge sine kolleger vil Trier gerne fremstå som et røvhul, men er i virkeligheden et meget varmt og venligt menneske. Som ung havde han et voldsomt temperament, men det stak alligevel aldrig dybere, end man ifølge Tomas Gislason godt turde grine ad ham. Trier er dog blevet mere afslappet med tiden, og har endda også lært at tale fornuftigt til skuespillere, som han førhen blot anså som et nødvendigt onde ved at lave film. Der er bidrag fra bl.a. Tomas Gislason, Michael Simpson, Ole Ernst og Jean-Marc Barr.
[image=9554]
Hvis man ikke stoler på filmholdets beretninger om, hvor primitive leveforholdende var under optagelserne i Polen, bør man kaste et blik på det 10 min. lange program [u]”Europa – A Faecal Location”[/u]. Her peges Triers hjemmevideokamera nemlig helt ned i de defekte lokummer, som ikke engang Henning Bahs’ geniale ‘to-lags system’ kan gøre noget ved.
I [u]”Storyboarding The Element of Crime”[/u] tager fotograf Tom Elling os med på en lille rejse gennem udvalgte storyboards fra Triers debutfilm, der præsenteres side om side med de færdige billeder. Elling fortæller om, hvordan han begyndte sit arbejde med Trier, og den særlige arbejdsproces det var at tegne hele “The Element of Crime” og bagefter gå ud og filme tegningerne. Programmet varer 11 min.
[u]”The Emotional Music Scripts for Europa”[/u] fokuserer på komponist Joachim Holbæks hypnotiske lækre musik til den sidste film i trilogien, og han forklarer hvordan Trier lavede noter til samtlige musikalske cues i filmen. Disse dikterede, hvilke følelser, der skulle kommunikeres hvornår, og at musikken gerne måtte være storslået, når nu skuespillet var så tilbageholdende. Programmet varer 11 min.
[u]”From Dreyer to von Trier”[/u] varer 13 minutter, og består af et ganske rørende interview med fotograf Henning Bendtsen, hvor han husker tilbage på sit lange samarbejde med Carl Th. Dreyer, der var den mest tilfredsstillende periode i hans kunstneriske liv. For ham var lys, komposition og følelse det allervigtigste – og i den rækkefølge. “Europa” var hans 57. og sidste film, og en for Bendtsen noget anderledes oplevelse. Han fortæller derudover også den muntre historie om Dreyers fine smoking, der endte hos Trier, og som blev brugt under hans tale til Familien Danmark efter hvert afsnit af “Riget”.
[image=9552]