På underholdende manér viser filmen, hvor lidt sjovt det egentlig ville være at være med i ‘Jurassic Park‘.

Egeprocessionsspinderlarven, populært kaldet larven fra helvede, har i de sidste par måneder fået meget spalteplads i de danske medier. Gemmer der sig sådan en larve i en egetræstop tæt på en selv, byder de næste dage på kraftig kløe og rødmen. På Egetræsvej, eller Oak Street, i 1982 gemmer der sig imidlertid meget mere skumle væsner end bare ubehagelige larver. Oak Street, og kun området omkring gaden, er nemlig sendt tilbage til dinosaurtiden.

Det er i al enkelthed rammen for The End of Oak Street. ”Men er det ikke bare Jurassic Park?” spørger du muligvis. Og jo, det er det i bund og grund.

Platt-familiedynamik?
Familien Platt bor i det ramte område. Familien består af ægteparret Denise (Anne Hathaway) og Gregg (Ewan McGregor) samt teenagerne Audrey (Maisy Stella) og Brian (Christian Convery).

Denise er frustreret over forholdets gang og har hemmelige forfatterambitioner, Gregg drikker og bijobber, Audrey har drømme om at blive videnskabsmand, og Brian… elsker sin hund??

Det ville med andre ord være en underdrivelse at sige, at karaktererne ikke er nyskabende. Har man set et afsnit af Modern Family, har man set familiedynamikken hos familien Platt. Turen tilbage til dinosaurtiden bliver derfor en kærkommen mulighed for familien til at reevaluere deres indbyrdes dynamik.

Det er en styrke ved filmen, at den har valgt at tage sine kampe med omhu. Den bruger f.eks., og formentlig for det bedre, ikke mere end to sætninger på at uddybe den videnskabelige belæg for handlingen. Ligeledes vejer det gode 80’er-setdesign op for en tvivlsom CGI.

Ligesom familiedynamikken er plottet altså ikke ligefrem nyskabende. Men det gør selvfølgelig ikke noget, at ambitionsniveauet er på størrelse med en T-Rex’ vingefang, så længe udførelsen er tilfredsstillende.

Og det er den langt hen ad vejen. Ved at skære det meste af det overflødige væk, filmen er en time og fyrre minutter lang, og ved at fokusere på 80’er-settingen formås der at skabe en sprængfarlig kombination af spænding og nostalgi.

Horisont-berg, Amblin-core og Americana
I Steven Spielbergs selvbiografiske 2022-film The Fabelmans møder den Spielberg-inspirerede hovedkarakter en af sine filmhelte i form af westerninstruktøren John Ford og spørger ham efter den alkymiske formel på filmguld. Ford giver ham et råd: Horisonten kan være i toppen af billedet eller i bunden, men aldrig i midten.

Jeg inkluderer dette sidespring, fordi en af måderne, filmen drager på nostalgi, er ved at låne fra filmgrammatikken fra visse 80’er-blockbustere. Særligt bliver der netop, og næppe overraskende, draget på Steven Spielberg og dennes filmselskab Amblin i sådan en grad, at det kunne få selv Stranger Things til at stoppe op.

En af grundene til, at det ikke bliver for trættende, er, at Spielberg-troperne ofte behandles med et glimt i øjet. Filmens papfigurer af Americana-karakterer kunne sågar sagtens være en metajoke over de noget træge arketyper, der ofte findes i film som disse. Ligeledes har instruktør David Robert Mitchell valgt at skrue op for volden i en glimrende kreativ beslutning, der giver et nyt spin på dinosauertemaet: Dinosaurerne er faktisk farlige. De smadrer biler, ødelægger huse og flår kropsdele af Oak Streets beboere.

Blockbuster uden for metaverset?
Filmen er dog langt fra vellykket hele vejen igennem. Slutningen er eksempelvis mildest talt undervældende og i værste fald ødelæggende for helhedsindtrykket af filmen.

Det er en stor skam, for det er dejligt at se noget så sjældent som en stor studiefilm, der ikke allerede tilhører en såkaldt filmfranchise eller baserer sig på en filmatisering af en historie, der allerede har været succesfuld i et eller andet format. Derfor er det ærgerligt, at filmen begår en række af de fejl, som plager mange IP-film, ved at være overdidaktisk og lidt for bange for at fornærme til for alvor at sige noget.

The End of Oak Street er en hæsblæsende omgang dinosaurunderholdning, der tilbyder en frisk variation af den gamle blockbusteropskrift.

The End of Oak Street kan ses i biografen fra d. 13/8.