Filmz
Illusionisten

The Illusionist

Medvirkende:

Edward Norton, Jessica Biel, Paul Giamatti, Rufus Sewell, Eddie Marsan, Jake Wood, Aaron Johnson, Eleanor Tomlinson, Karl Johnson, Vincent Franklin, Nicholas Blane, Philip McGough, Erich Redman, Michael Carter

Instruktør:

Neil Burger

Filmlængde:

110 minutter

Genre:

Drama, Drama, Romantik, Romantik, Adventure, Adventure, Fantasy, Fantasy

Illusionisten

Filmmediet startede som et trickmedie, der takket være videnskaben kunne snyde det menneskelige øje til at se bevægelse, når en række stillbilleder blev sat ind i en projektor. Således er film og trylleri beslægtede gennem illusionen. Begge lever de på den umiddelbare illusion om, at det man ser, rent faktisk sker. Også selvom den sunde fornuft ved bedre. Tryllekunstnerens vildledelse af sine tilskuere finder således også genklang i Neil Burgers film “Illusionisten”, som gennem distraktion evner at overraske eller sågar fortrylle noget af sit publikum. Dette elegante periodedrama sat i et [i]fin-de-siecle[/i] Wien er den velkendte historie om kærlighed og politik tilsat en tåge af mystik. Plothullerne er muligvis mange, men i vildledelsens skygge synes alle trådene at være samlet. Og “Illusionisten” udmærker sig yderligere med sine drømmende glansbilleder, solide skuespilpræstationer, navnlig fra Edward Norton, og et uvant plot, som kun af og til kan føles en anelse trægt og uoverskueligt.

[image=16573]

Magikeren og den snusfornuftige prinsI en kort prolog åbner filmen med tryllekunstneren Eisenheims anholdelse under en af hans sceneoptrædener. Den østrig-ungarske kronprins Leopold ønsker Eisenheim fængslet for at forføre sit publikum med falske mirakler.

Klip til et gyldenbrunt flashback, hvor den unge Eisenheim indføres i magiens mystiske verden af en gådefuld fremmed. Kort efter falder han for den aristokratiske hertugdatter, Sophie von Teschen, hvis familie ikke billiger deres forhold. Med udsigt til aldrig at ses igen forsøger Eisenheim at trylle dem begge langt væk. Men forgæves. Med forbud mod at se hinanden igen synes Sophie nu uden for rækkevidde og Eisenheim forlader Wien.

15 år senere dukker Eisenheim atter op i Wien som illusionist. Her møde han tilfældigt Sophie, som nu er den østrig-ungarske kronprins Leopolds forlovede, igen. Mens den gamle kærlighed atter blusser op, rager Eisenheim uklar med den snusfornuftige kronprins, som ikke har meget fidus til magi og da slet ikke til Eisenheim. Leopold pudser Wiens politichef Uhl på Eisenheim i håb om at afsløre denne som en gemen charlatan. Sophie og Eisenheims affære afsløres, og da et af Eisenheims numre baseret på myten om sværdet i stenen er på nippet til at ende i en majestætsfornærmelse, er en åbenlys konflikt mellem de to svær at komme udenom.

[image=16574]

En rodet drømmetilstandUden at afslører for meget følger derefter en fabulerende blanding af mord, magi, og besættelse. “Illusionisten” er i bund og grund et sentimentalt/sjælende drama om kærlighedens magt over mennesker, og som en eventyrlig fabel placerer den sig med sine gyldenbrune farvetoner og sprøde glansbilleder et sted mellem virkelighed og drøm. Når handlingen så samtidig udspiller sig i Wien, er det svært at komme uden om, at Freud og magnetisøren Mesmer synes at spøge i baggrunden som inspiration til dette filmiske drømmelandskab.

Dertil kommer den mageløse musik af Phillip Glass samt fængslende skuespilpræstationer af Edward Norton som Eisenheim og Rufus Sewell som Leopold, elegant flankeret af en veloplagt Paul Giamatti som Uhl og smukke Jessica Biel som Sophie.

Indimellem føles plottet uhyre tungt og en anelse rodet og retningsløst. Flere passager synes ikke at føre nogen vegne. Men alligevel formår filmen i sidste ende at formidle en helstøbt oplevelse af blot at være en af Eisenheims tilskuere. Og først til sidst evner man at gennemskue hvor filmens magi ender og vildledelsen begynder.

[image=16575]

Kort om filmen

Da illusionisten Eisenheim med stor succes optræder med sine illusionsnumre i Wien, går rygtet om hans overnaturlige kræfter som en steppebrand, og politichefen Uhl begynder at efterforske hemmeligheden bag Eisenheims numre. Rygtet om illusionistens evner når også den pragmatiske kronprins Leopold. Overbevist om, at Eisenheims forestillinger ikke er andet end snyd og bedrag, overværer kronprinsen en af illusionistens optrædener udelukkende med det formål at afsløre Eisenheim midt i forestillingen. Men da kronprinsens smukke forlovede, Sophie von Teschen, assisterer Eisenheim på scenen, genkender Sophie og Eisenheim hinanden fra deres barndom, og de følelser, de havde for hinanden, blomstrer atter op. Nu kæmper både Leopold og Eisenheim for Sophies gunst, og de vil begge gøre hvad som helst for at vinde hendes hjerte – også selv om det koster menneskeliv. Mens Uhl forsøger at finde frem til sandheden bag illusionistens fantastiske optræden, rystes Wien af et gådefuldt mord. Politichefen får travlt med at opklare begge sager, og imens gør Eisenheim klar til at udføre sit største illusionsnummer nogensinde.

Ads by MGDK