[b]Knap så utrolig[/b]

Ang Lees udskældte “Hulk” fra 2003 var langtfra perfekt, men instruktørens respektfulde tilgang til det fantasifulde materiale var trods alt beundringsværdig. Lees intelligente tegneseriefilmatisering glemte dog for hyppigt at have det sjovt, så derfor var det egentlig ikke en dårlig idé at viske tavlen ren og producere en nyfortolkning af tegneserien i form af “The Incredible Hulk”, der ignorerer Lees film. Men i stedet for at være et strålende miskmask af hæsblæsende action og vedkommende drama, er “The Incredible Hulk” bare en diametral modsætning til forgængeren. Den er til tider ligeså imponerende som det grønne monstrum, men også ligeså ubegavet.

Filmen begynder i Brasilien, hvor Lees film i øvrigt sluttede. Her har forskeren Bruce Banner bosat sig. Manden, der forvandles til den gevaldige, hæmningsløse Hulk, når han bliver meget vred, forsøger at finde en kur mod sit særprægede problem. Selv om en sådan søgen ikke lyder sindsoprivende spændende, så er seancens første akt den klart bedste – enormt stemningsfuld, uforudsigelig og forfriskende tålmodig. Og da Banner endelig opspores af det amerikanske militær, begynder en nervepirrende flugt gennem Rio de Janeiros slumkvarter, der især er medrivende, fordi sekvensen ikke tyr til spektakulære computereffekter.

Kort tid efter forvandler Banner sig til Hulk for første gang, og alle de efterfølgende actionsekvenser er spækket med computereffekter og er derfor sjældent ligeså spændende eller overbevisende som førnævnte. Effekterne er skiftevis imponerende og middelmådige, mens brugen af håndholdt kamera er enormt effektiv. Visuelt er filmen altså ofte nydelig, men spændende bliver den aldrig for alvor efter den første halve time. “The Incredible Hulk” er også forbavsende traditionel og følger genrens skabelon til punkt og prikke. Helten introduceres, flygter og konfronterer til slut sin primære modstander i en sekvens, som filmens biograftrailere allerede har udpenslet.

Edward Norton, der spiller Banner og selv skrev en del af manuskriptet uden at blive krediteret, fik et anstrengt forhold til filmmagerne, fordi han angiveligt følte, at filmen blev maltrakteret under klippeprocessen. Og man kan mærke, at der gemmer sig en bedre film indeni “The Incredible Hulk”, der higer efter at bryde ud, men aldrig får lov i modsætning til Bruce Banners alter ego. Historien farer af sted i et så gevaldigt tempo, at man ikke opnår synderlig megen sympati eller afsky for figurerne. Store dilemmaer løses lynhurtigt, plothullerne er større end Hulks armhuler, og hver eneste karakter er reduceret til en omvandrende kliché uden personlighed.

Sidstnævnte kendsgerning er især begrædelig, fordi instruktøren Louis Letterier (manden bag “Transporter 2”) har fået mange fænomenale skuespillere med på vognen. Nortons medfødte charme er hovedgrunden til, at man interesserer sig for Banner. William Hurt og Tim Roth nyder tydeligvis at spille Banners militante modstandere, men Hurt er næsten udelukkende beskæftiget med at skråle ordrer, mens Roth hovedsageligt agerer spørgejørgen for dem, der ikke kender universet. Tim Blake Nelson er hylende skæg som en vanvittig forsker, og mens Hulk får rig lejlighed til at gå amok, får Liv Tyler god tid til at [i]hulke[/i]. Man får lyst til at gøre det samme, når man funderer over al den energi, som er blevet spildt på at lave noget, der er så forglemmeligt.

[b]Video[/b]

Præsenteret i 1080p/VC-1 2.40:1. Det er svært at finde på én eneste negativ ting at sige om udgivelsens transfer – et af de mest filmlignende af slagsen til dato. Et DNR-filter er heldigvis ikke blevet brugt til at fjerne gryn, hvorfor transferet har en helt tilpas celluloidagtig tekstur. Hver eneste afbildet farvenuance gengives fornemt. Billedet er så skarpt, og kontrasten er så god, at mange skud fremstår tredimensionelle. Der er ikke ét eneste tilfælde af edge-enhancement, komprimeringsfejl eller utilsigtet snavs.

[b]Audio[/b]

Det medfølgende DTS-HD Master Audio 5.1-mix er ligeså imponerende som transferet. De centrale actionsekvenser (jagten på fabrikken, opgøret på græsplænen og konfrontationen mellem Abomination og Hulk) er spækkede med herlige lydeffekter, som transmitteres af samtlige højtalere, og fantastiske panoreringer. Subwooferen er uhyre aggressiv, og dynamikområdet er gigantisk. Dialogen måtte gerne have været en tand højere, men replikkerne er sædvanligvis klokkeklare, og en topkarakter er alligevel en kendsgerning.

[b]Ekstramateriale[/b]

Skiven indeholder 45 minutters slettede/forlængede scener, som præsenteres i Standard Definition. Der er oftest tale om korte, betydningsløse øjeblikke, der blot ville have gjort filmen længere. En alternativ introsekvens, hvori Banner forsøger at begå selvmord i et snelandskab, præsenteres i HD, men ligesom resten af scenerne er den ikke særlig interessant. Enkelte scener byder på moralprædikener, der implicit berører Bush og Irak, og det er formentlig især ekskluderingen af disse, der irriterede Norton.

Letterier har indtalt et kommentarspor til filmen i selskab med Roth. Instruktøren fremstår en smule selvhøjtidelig, men på detaljeret og interessant vis gennemgår han tilblivelsen af adskillige scener, computereffekterne, historien, samarbejdet med skuespillerne osv. Roth tilbyder ikke meget andet end veltimede, sarkastiske bemærkninger. Det er i øvrigt pudsigt, hvor sjældent duoen nævner Norton. Der er også en håndfuld interaktive funktioner, som, hvis de aktiveres, præsenterer seeren for en masse videoklip under filmen, der bl.a. viser scenernes tilblivelse og sammenligner visse skud med storyboards og uddrag fra gamle tegneseriehæfter.

I alt 85 minutters dokumentarer medfølger. De indeholder en masse fascinerende optagelser og interviews med bl.a. Edward Norton, der forinden filmens udgivelse åbenhjertet diskuterer sin frygt for, at “The Incredible Hulk” ikke vil leve op til forventningerne. En del af dokumentarerne bruges på verbal rygklapperi, men de er alle så underholdende, at den ligegyldige sniksnak let glider ned. Man kan også bogmærke sine favoritscener, og hvis ens afspiller er tilkoblet internettet, får man adgang til endnu mere ekstramateriale.