Hvad der burde have været et friskt pust i en serie, der efterhånden har brug for det, viser i stedet tiltagende tegn på slidskader.

Med fem film i serien er Insidious-serien et af de mest succesfulde eksempler på gys, der falder under den paranormale haunted house-subgenre. Det særlige ved Insidious-universet er, at de onde ånder, der kan besætte udvalgte karakterer, kommer fra en gold og dyster overgangsverden kaldet The Further fyldt med dæmoner og onde ånder.

Den nye sjette film, Insidious: Out of the Further, er seriens forsøg på en ny retning ved at introducere en række nye karakterer, men beholde det overordnede univers, haunted house-lokationen som centrum og ved at bringe Lin Shaye tilbage som paranormal ekspert Elise Rainer.

I filmen møder vi Gemma (Amelia Eve), hendes datter og kæresten Nick (Brandon Perra). Gemma og datteren bor i Gemmas barndomshjem på trods af, at huset holder traumer relateret til Gemmas mor, der stadigvæk plager hende i dag. Det er traumer så alvorlige, at jeg roligt kan sige, at Gemma er stærkere, end jeg er, for var det mig, ville jeg have brændt huset ned to gange og så solgt det. Gemma, kæresten og datteren lever en gennemgående normal, idyllisk og småkedelig tilværelse i et amerikansk forstadskvarter. Det gør de, indtil onde ånder fra The Further begynder at angribe Gemma og true hendes familie.

Spørgsmålet er derfor, om Insidious: Out of the Further får leveret en gennemgående lumsk stemning eller i det mindste masser af uhyggelige øjeblikke?

Til en anden gang: mere lumsk hus, færre NPC’er

Svaret er desværre for det meste nej.

Det skyldes blandt andet, at mange af de nye karakterer føles ligedele papirtynde og uinteressante.

I videospillenes verden taler man ofte om NPC’erne, altså såkaldte non-playable characters med generiske og uinteressante karaktertræk og de samme tre-fire linjers dialog. De fleste har nok mødt NPC’er på et tidspunkt eller sågar i enkelte situationer ageret som en NPC, når man ikke lige har vidst, hvad man skulle sige til et middagsselskab.

Nick er eksempelvis sådan en NPC med meget få interessante ting at foretage sig eller særligt meget kød på karakteren. Det er ikke skuespiller Brandon Perras fejl, der gør sit for at gøre Nick interessant, men snarere et problem, der er startet i manuskriptet. Og det er et gennemgående problem. Man kan faktisk tage fat i alle karakterer, der ikke er Elise eller Gemma, og finde lignende problemer.

Men var det bare lidt dovent karakterarbejde, kunne man måske se gennem fingre med det. Desværre er forglemmelige bikarakterer kun et aspekt i en række ting, der gør, at filmen ikke leverer på alle gysertangenter: Hovedantagonisten er glemt, øjeblikket man går ud af biografen, idéen om at centrere gyset om generationelle traumer kører efter en metaltræt gyserstøbeform med få overraskelser, universets regler forklares rigtig mange gange, og al handlingen, der foregår i The Further, mangler for alvor pondus.

Hvis man omvendt skal pege på, hvad der fungerer godt, er det alt det, der foregår i det hjemsøgte hus. Der er f.eks. en gysersekvens, der foregår i sofapuderne, der er urovækkende på en langsom, klaustrofobisk og krybende måde.

Ligeledes gør filmens første halvdel, undtaget en rimelig sløj introsekvens, det fint, når det kommer til at etablere Gemmas hverdag, så man ved, hvad hun er i gang med at miste, når væsner fra The Further angriber.

Det gør man ikke mindst, fordi effekterne på karaktererne ser tilstrækkeligt urovækkende og satanske ud. Sminkeafdelingen har i det mindste gjort et godt stykke arbejde.

Mange jumpscares, langt mellem dem

Filmen begår den synd som gyser hverken at være uhyggelig, urovækkende eller på anden måde inddragende.

Insidious-serien har alle dage brugt masser af jumpscares, og denne udgave er ingen undtagelse. Mene hvad man vil om jumpscares, og jeg er bestemt ikke stor fan, sidder man nærmest og venter på det næste jumpscare, fordi der i det mindste sker noget. Jumpscaresene er tunge, men ventetiden mellem dem er endnu tungere.

Desværre er det bedste, jeg kan sige om Insidious: Out of the Further, at de 105 minutter går hurtigt, og det først er til sidst, man begynder at kede sig. Fans af serien vil derfor utvivlsomt nyde endnu en rejse ind i The Further og gensyn med Elise, men personligt er der desværre for langt mellem snapsene.

Insidious: Out of the Further kan ses i biografen fra d. 20/8.